Aabybro bliver nu føjet til det hastigt voksende dækningsområde, som Wolt leverer til på tværs af hele Danmark, og kommunikationschef i Wolt Mikkel Tofte ser frem til udvidelsen i det nordjyske:
"Vi glæder os til at tilbyde indbyggerne i Aabybro hurtig levering fra byens butikker og restauranter. Wolt er nu ikke længere kun for de større byer, men også for de danske provinsbyer, hvor de lokale handlende har samme ønske om at kunne servicere deres kunder både i den fysiske som den digitale butik."
"I 2023 åbnede vi op for levering i 30 danske byer, fra Holbæk til Holstebro, og det gik over al forventning. Danskerne overalt i landet har et ønske om at spare tid i hverdagen, og her kan Wolts koncept være en stor hjælp, fordi alt fra morgenbrød til værtindegave, dagligvarer og aftensmad kan leveres på bare 30 minutter. Det ønske er vi overbeviste om, at aabybroerne også har”.
Kan hjælpe de lokale forretninger
For mange virksomheder er det blevet afgørende at være til stede både fysisk og digitalt. Og det kan være en god forretning at komme på platformen som forretning. Tal fra Wolt viser, at 91 procent af alle ordrer via Wolt er supplerende salg til forretningen.
“Vi håber selvfølgelig at kunne bidrage til, at butikker og restauranter i lokalområdet kan nå ud til endnu flere, end de allerede gør. Wolt kommer til byerne med tilbud til dem om at være en del af platformen eller blot tilkøbe leveringen som en service kaldet Wolt Drive."
"Det giver butikkerne stor frihed til selv at vælge, hvordan de vil tilgå det digitale og samtidig tilbyde kunderne en hurtig levering, der kan følges live via Wolts app”, fortæller Mikkel Tofte.
Interessen for at være kurérpartner hos Wolt er stor, og man håber derfor, at mange i Aabybro være med. Som kurérpartner bestemmer man selv hvor og hvornår, man vil levere, og om det skal foregå på cykel, scooter eller i bil.