Nordjyllands Trafikselskab oplyser, at der er risiko for forsinkelser og udgåede ture, og at flexhandicap, flextur og plustur lukkes ned. Skolerne i Jammerbugt Kommune er under alle omstændigheder åbne uanset eventuelle trafikændringer.
Snestorm og trafik
Der er varslet snestorm i store dele af Nordjylland i løbet af i aften 6. marts 2023 og i morgen 7. marts 2023.
Nordjyllands Trafikselskab oplyser, at der er risiko for store forsinkelser og udgåede ture i den kollektive trafik. Og flexhandicap, flextur og plustur lukkes ned fra midnat i dag.
Vi gennemfører skoleundervisningen i Jammerbugt Kommune som planlagt, hvis busserne kører. Hvis busserne ikke kører, er skolerne under alle omstændigheder åbent for de børn, der kan komme frem.
Alle opfordres til at holde sig orienteret på NT’s trafikinformation.
Hvis det sner, og bussen ikke kommer (information fra NT)
Er man som forælder usikker på, hvorvidt skolebussen kører eller ej grundet snevejr, har man følgende muligheder:
- Tjek NordjyllandsTrafikselskab.dk/trafikinfo for at se, om bussen kører, om den er forsinket, eller om den er aflyst.
- Kontakt NT Kundecenter på tlf.: 98 11 11 11, hvis der ikke er information på hjemmesiden. NT Kundecenter er åbent fra kl. 7.
- Lyt til P4 Morgenradio, hvor NT oftest også orienterer om, hvordan og hvor snevejret påvirker den kollektive trafik lokalt.
- Er bussen mere end 20 minutter forsinket, kan NT Rejsegaranti som udgangspunkt benyttes. Dog kan force majeure (kraftigt snefald, isslag, orkan el. lign) gøre, at rejsegarantien suspenderes.
- Klager sendes til NT på NordjyllandsTrafikselskab.dk/kontakt.
https://www.jammerbugt.dk/nyheder/varsling-om-aendrede-trafikforhold-som-folge-af-snestormen/