Syng julen godt i gang

Profilbillede
dato

Hvis du gerne vil skabe god julestemning omkring dig selv, hvorfor så ikke tage en tur i Aaby Kirke og synge julen ind sammen med andre fra lokalområdet?

Sang hører sig til i julen, og derfor bliver vi måske også lidt ekstra glade for at synge i december, hvor der også findes ekstra mange arrangementer med fællessang og hygge. Et af dem finder sted den 7. december i Aaby Kirke klokken 19.00.

Her inviteres du til at synge julen ind i selskab med andre fra dit nærområde og kirkesanger Stine Nygaard, organist Morten Lyng og trompetist Karen Lyng. 

Er det lige, hvad du har brug for? – en aften med fokus på sang og god stemning, så er det på tirsdag klokken 19.00, du skal sørge for at sætte kryds i kalenderen og fortælle dem derhjemme, at de må sørge for sig selv, for du skal ud. Du kan naturligvis også pakke hele familien ind i de varme støvler, huer og handsker og tage dem med til en rar aften i kirken, hvor I sammen kan mærke nærværet og synge julen ind sammen. 

Kilde: Redaktionen