Selvkørende stabshjælper til ledelsessekretariatet ved Air Transport Wing i Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Ledelsessekretariatet har travlt, og vi har brug for flere hænder til at løfte den brede opgaveportefølje, vi varetager i sektionen!

Så er du serviceminded og fleksibel af natur? Og kan du arbejde selvstændigt og systematisk?

I så fald har vi en stol til dig!


Om os


Ledelsessekretariatet har en central placering i organisationen. Vi er omdrejningspunktet for drift og formidling af viden – og vi sætter en stor ære i at arbejde struktureret og selvstændigt.

Vi støtter chefgruppen i form af rådgivning, sagsbehandling, kommunikationsformidling og arrangementsplanlægning.

”Stærk og pålidelig – over alt”. Sådan lyder mottoet her hos Air Transport Wing (ATW), og vores vigtigste ressource for at leve op til det, er vores medarbejdere.

Vi lægger vægt på, at alle trives og bliver en del af et godt og engageret team, hvor der er plads til den enkeltes personlige og faglige udvikling – vores mangfoldighed er vores styrke.

Ved Air Transport Wing holder Forsvarets transport- og overvågningsfly til. Udover at vores dagligdag går med træning, bidrager vi til både internationale udseendelser i verdens brændpunkter og løsning af nationale samfundsopgaver.

Vi løser altså mange forskellige opgaver både i og uden for Danmark, og har altid indsatte fly.


Om stillingen


Din primære opgave bliver at støtte ledelsessekretariatet ved løsning af praktiske og teoretiske opgaver, oftest i tæt samarbejde med chefen for ledelsessekretariatet eller sekretariatslederen.

Vores sektion er præget af en uformel og humoristisk omgangstone og en kultur, hvor vi vægter faglighed, samarbejde samt sparring højt.

Vi har en uformel ledelsesstil og prioriterer videndeling og udveksling af erfaringer, hvilket bl.a. sker via vores ugemøder.

Vi har en fleksibel arbejdsuge, hvor du har mulighed for at præge og tilrettelægge din arbejdsdag.

Du skal være deltagende i varetagelsen af de administrative rutiner, som findes i staben, have god forståelse for forskellige digitale platforme og skabe en rammerne for stabens mødeaktivitet.

Optimalt set søger vi en blæksprutte, der med lige dele struktur-fascisme og godt humør, har styr på det basale - og ikke mindst har mod på at kaste sig ud i nye udfordringer!

Hjemmearbejdsdage vil være muligt i et nærmere aftalt omfang.


Om dig


Det er ikke afgørende, at du har tidligere erfaring med ovenstående emner! Det afgørende er, at du har mod på og lyst til at prøve nye opgaver og udvikle dig gennem løsningen af disse.

Sektionen støtter og uddanner dig i anvendelsen af de systemer, du ikke har kendskab til, således du er robust klædt på til at løse opgaverne.

Du besidder gode samarbejdsevner, kan arbejde selvstændigt inden for givne rammer, er struktureret og initiativrig, såvel som helhedsorienteret.

Du trives ved at arbejde i en meget varieret hverdag og tager ansvar for dine tildelte opgaver.

Du kan samarbejde med personel på alle funktionsniveauer og skal kunne formulerer dig kort og præcist i skrift og tale.

Det vil være ønskeligt, at du har erfaring fra INTOPS, at du er fortrolig med at arbejde med IT og kan anvende MS Outlook, SAP samt MS Office pakken.


Ansættelsesvilkår


Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder Lars Albrektsen på telefon 72 84 66 11 eller mobil 25 51 18 25.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 11. juni 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. august 2023 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR TRANSPORT WING AALBORG

Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere.
”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej 53, 9430 Vadum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183284&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837313

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet