Sekretær søges til Vedsted Friskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sekretær søges til Vedsted Friskole

Vedsted Friskole søger erfaren skolesekretær.

Kunne du tænke dig at arbejde i administrationen på en mindre friskole med børn og unge fra børnehaveklasse til 10. klasse? Så er du måske vores nye kollega. Vi søger en selvstændig og moden person med solid erfaring indenfor bogholderi og økonomi, der har lyst til at være en vigtig medspiller på kontoret, hvor din nærmeste kollega er skolelederen.

Dine opgaver

Skolesekretæren er omdrejningspunkt for meget på skolen, så vi søger en blæksprutte, der har kompetencer indenfor så mange af nedennævnte arbejdsområder som muligt:

  • Lønkørsel via DSA-løn
  • Refusions-anmodninger til Fleks/Barsel, Fordelingssekretariatet m.m.
  • Budgetlægning i samarbejde m. skoleleder og bestyrelse
  • Årsregnskabs-afslutning i samarbejde m. revisor
  • Indberetninger til UVM, Danmarks Statistik m.v.
  • Elevadministration og skolepenge-opkrævning via UV-skole
  • Betaling af regninger via netbank samt bogføring via UV-skole
  • Administration af ViGGO (kursus gives)
  • Administration af skolekort (bus) via NT
  • Administration af MitID
  • Bestilling af diverse materialer

Udover bogholderi-funktionen deltager du i de øvrige opgaver, der er på kontoret, herunder telefonbesvarelse, elevadministration, henvendelser fra elever, forældre, kollegaer og meget andet.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med kollegaer, skolelederen, skolebestyrelsen og revision i en indholdsrig og varieret hverdag. Det er vigtigt, at du har lyst til at deltage i de fælles opgaver, der er på skolen, hvor alle er afhængige af hinanden.

Din profil

Vi forventer, at du har bred erfaring med bogholderi og regnskab. Erfaring fra den frie skoleverden og især UVskoles programmer vil være en fordel – alternativt KOMiT. Vi følger administrationskalenderen fra friskoleforeningen. Dertil er der etablerede rutiner ift. vores SFO og ferieordning.

Du er velorganiseret, og du tager initiativ og ansvar. Hverdagen på kontoret er fra tid til anden præget af mange bolde i luften, så du skal kunne trives i et travlt miljø og stadig kunne arbejde struktureret og omhyggeligt.

Arbejdstiden

Stillingen er på 20-30 timer pr. uge alt efter aftale og kvalifikationer. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage. Ferier afholdes hovedsageligt i skoleferierne, og der er ganske få dage om året, hvor der arbejdes i weekenden. Eventuelt mulighed for vikartimer.

Hvem er vi?

Vedsted Friskole er en Grundtvig-Koldsk friskole grundlagt i 1893 med omkring 60 børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Vi lægger vægt på høj faglighed og kreativitet og anser det som en naturlig forudsætning, at børn, unge og voksne trives i fællesskabet. ​Derfor er respekt, tryghed, tillid og ansvar nøgleord i dagligdagen på Vedsted Friskole.​ Skolen er prøvefri og giver ikke karakterer. Skolens idégrundlag bygger på traditioner, men vi følger med tiden! For os er det vigtigt, at du oplever en hverdag, der har fokus på fællesskabet, den personlige udvikling og på den fremtid, som venter rundt om hjørnet.

Læs mere om os: https://www.vedsted-friskole.dk/

 

Du er også velkommen til at kontakte skoleleder Thomas Krogh på 29 48 07 23 eller 30 49 19 88 og bestyrelsesformand Signe Birkeholm på 61 72 59 97. Vi viser også gerne skolen frem.

Der er ansøgningsfrist søndag den 22. oktober, og vi afholder ansættelsessamtaler løbende. Tiltrædelse 1. november eller snarest derefter.

Vi modtager ansøgninger pr. mail til skoleleder@vedsted-friskole.dk

Skriv “Ansøgning sekretær” i emnefeltet og saml meget gerne alle bilag i én fil. Skolens ansættelsespolitik indebærer, at der indhentes referencer fra tidligere arbejdssteder. Skriv derfor også i din ansøgning, hvem vi må kontakte.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

VEDSTED FRISKOLE, Terpsvej, 9440 Aabybro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922448

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet