Sæsonens sidste stævner

Flipper Cup
dato

Aabybro Svømmeklubs stævnesæson og nyt strandprojekt

Aabybro Svømmeklub har sat et flot punktum for sæsonen med deltagelse i både Flippercup og begynderstævne, hvor klubbens svømmere igen viste stor indsats og svømmeglæde.

Den 22. marts deltog 25 svømmere i sæsonens sidste Flippercup, som blev afholdt i Jetsmark. Her fik de unge svømmere mulighed for at prøve kræfter med stævne på en tryg og motiverende måde. Flippercup er kendt for at være et stævne, hvor fællesskab og udvikling er i fokus, og Aabybro Svømmeklub var flot repræsenteret med en stor trup.

For klubbens øvede og teenage hold blev der den 19. april, hvor 8 af klubbens svømmere deltog i begynderstævne i Løkken. Stævnet var det fjerde stævne i rækken og bød medley. Her skulle svømmerne prøve kræfter med alle stilarterne.

Nyt initiativ: Bliv strandklar

Samtidig med afslutningen på stævnesæsonen ser Aabybro Svømmeklub frem mod sommeren med et nyt og spændende initiativ: Bliv strandklar.

Sommeren ved Vesterhavet er noget helt særligt, men havet kræver også respekt. Med det nye “Bliv strandklar”-hold ønsker klubben at give børn og familier både tryghed, viden og gode oplevelser ved stranden.

Træningen foregår på Blokhus Strand, hvor deltagerne gennem leg, øvelser og aktiviteter i vandkanten og havet arbejder med vandglæde, tryghed i bølgerne og grundlæggende vandsikkerhed.

Klubben tilbyder to hold:

  • Bliv strandklar 1 for børn i alderen 4–7 år, hvor forældre har mulighed for at deltage
  • Bliv strandklar 2 for børn i alderen 8–13 år uden forældre

Målet er klart: at give deltagerne større tryghed ved havet og gøre dem bedre rustet til sommerens mange strandture.

Kilde: Aabybro svømmeklub
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.