Pædagog søges til vuggestue med fokus på nærvær og fællesskab i naturskønne omgivelser

dato

Drømmer du om at arbejde et sted, hvor fjorden er en del af hverdagen, skoven ligger lige udenfor døren, og hvor nærvær, fællesskab og høj faglighed går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger til vores vuggestue på Gjøl Skole og SI.

Vi er en mindre samdrevet institution med fjorden i forhaven og skoven i baghaven. Vuggestuen ligger under samme tag som vores børnehave og SFO og tæt på vores skole, hvilket betyder, at fællesskab og sammenhængskraft er en naturlig del af børnenes hverdag. Hos os oplever børnene trygge overgange, genkendelige voksne og et stærkt samarbejde på tværs af SI og skole.

I vores vuggestue er der plads til nærvær og relationer. Vi er normeret til 15 skønne børn, hvilket giver gode muligheder for at skabe trygge rammer, følge børnenes udvikling tæt og arbejde med høj kvalitet i det pædagogiske arbejde.
Vi er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder og trivsel for alle børn. Derfor arbejder vi hver dag med blik for det enkelte barn, de små betydningsfulde øjeblikke og de fællesskaber, børnene bliver en del af.

Vi søger grundet stigende børnetal en pædagog, som:

  • er uddannet, har høj faglighed og lyst til at udvikle den pædagogiske praksis
  • møder børn med nærvær, omsorg og ro
  • kan skabe trygge relationer og deltagelsesmuligheder for alle børn
  • vægter et tæt og respektfuldt samarbejde med både kollegaer og forældre
  • er stabil, ansvarsfuld og engageret i hverdagen
  • bidrager positivt til fællesskabet med godt humør og fleksibilitet
  • har lyst til at bringe egne interesser og kompetencer i spil – måske er du kreativ, musisk, glad for udeliv, bevægelse, fortællinger eller æstetiske læreprocesser
Hos os tror vi på, at forskellige kompetencer styrker fællesskabet og skaber spændende læringsmiljøer for børnene. Derfor er det vigtigt for os, at du har lyst til at bringe dig selv og dine interesser i spil i hverdagen.

Hos os får du:
  • engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • mulighed for faglig sparring og udvikling
  • et arbejdsfællesskab med plads til refleksion, humor og forskelligheder
  • en arbejdsplads, hvor relationer, fællesskab og samarbejde vægtes højt

Vi søger en pædagog, der vil være med til at skabe en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for de yngste børn – og som ser værdien i de små øjeblikke, de tætte relationer og det stærke fællesskab omkring barnet.

Praktisk information
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. august 2026.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte SI-leder Ida Stidsborg Starcke på telefon 41 91 32 52 og aftale et besøg i institutionen, ligesom du kan læse yderligere om Gjøl Skole og SI på vores hjemmeside

Ansøgningsfrist er søndag den 21. juni 2026. Der forventes at afholdes samtaler torsdag den 25. juni eller mandag den 28. juni 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gjøl Skole og SI, Rønnebærvej, 9440 Aabybro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5a0811ca-c0ca-4eba-8f67-738106ce66f3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet