Er du pædagog med faglig passion?
Brug din pædagogiske faglighed til at styrke udvikling og trivsel hver dag
Har du valgt pædagogikken, fordi du drives af at se din indsats skabe udvikling hos de mennesker, du arbejder med? Vil du arbejde et sted, hvor der er tid, rum og rammer til at gøre en reel forskel, så bør du læse videre. I Ølandhus er vi grundlagt på en dybfølt faglig passion for, at anerkendende pædagogik skaber de bedste betingelser for udvikling og trivsel.
Når du bliver en del af Ølandhus, kan du derfor se frem til fornuftige normeringer, så du har den tid, der skal til. Du vil arbejde med den samme gennemgående metode; Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis (KRAP). Du vil opleve nærværende ledere og gode kolleger der er fyldt med passion for faget. Du vil opleve stor fokus på din faglige udvikling med relevant efteruddannelse. Kort sagt, hvis du vil gøre en ekstraordinær forskel for både unge og voksne og ikke mindst dig selv, er det nu, du skal slå til.
En arbejdsplads med faglighed og fællesskab
Som pædagog i Teglhuset kommer du til at arbejde med unge og voksne i alderen 16 til 30 år, som har et nedsat kognitivt og/eller psykisk funktionsniveau, med sekundære problematikker såsom autisme, angst eller PTSD.
Vores kerneopgave er at støtte beboerne i at mestre hverdagen både praktisk, socialt og mentalt, så de kan udvikle færdigheder, selvforståelse og livsmod. Nogle bor i selve Teglhuset, mens andre bor i tilknyttede rækkehuse tæt på, som fungerer som ind- eller udslusningsboliger alt efter den enkeltes udviklingstrin.
Her får du mulighed for at dele ud af din faglige værktøjskasse bestående af en anerkendende, mentaliserende og ressourcefokuseret tilgang, hvor støtte og empowerment er nøgleord. Hos os handler pædagogik om relation, respekt og troen på, at alle mennesker rummer potentiale for udvikling.
Samtidig får du mulighed for at dele din faglighed med kommende kollegaer som har forskellige faglige baggrunde som f.eks. pædagoger, pædagogmedhjælpere og SSA. Det vil være en fordel, hvis du kan varetage rollen som praktikvejleder, hvor du får chancen for at dele erfaringer, støtte de studerende i deres læring og samtidig bidrage til en kultur, hvor faglig udvikling og samarbejde går hånd i hånd.
Det er en forudsætning for stillingen, at du enten har praktikvejlederuddannelsen eller er indstillet på at tage den korte praktikvejlederuddannelse – en uddannelse vi naturligvis støtter op om.
Din rolle som pædagog på Teglhuset
Som pædagog i Teglhuset bliver du en vigtig del af beboernes hverdag og en central brik i deres personlige udviklingsrejse. Du skaber struktur, stabilitet og mening i dagligdagen, samtidig med at du motiverer og støtter beboerne i deres individuelle mål.
Dine primære opgaver bliver at:
Være med til at lave konkrete mål og planer for hver enkel beboer på afdelingen.
Deltage i aktiviteter både inden for og uden for huset, der støtter op om beboerens plan.
Skabe og opretholde en individuelt tilpasset, fast og tydelig struktur i beboerens hverdag.
Give individuel støtte og vejledning i dagligdagen med udgangspunkt i den enkeltes behov.
Håndtere relationsarbejde og pædagogiske indsatser, der fremmer trivsel og udvikling.
Samarbejde med kolleger, pårørende og eksterne aktører for at sikre den bedste støtte.
Udarbejde dokumentation og opfølgning i forhold til handleplaner og daglige observationer.
Du bliver en del af vores vagtplan, som omfatter både dag-, aften- og nattevagter. Vagtplanen laves i 9-ugers rul og er tilgængelig minimum 4 uger frem i tiden, ofte længere, så alle har de bedste forudsætninger for at få arbejde og fritid til at spille optimalt sammen.
Stillingen kan besættes som 30-32 timer eller 37 timer om ugen.
Hvem er du?
For at trives hos os skal du have en anerkendende og nysgerrig tilgang til mennesker og evnen til at møde den enkelte med respekt og tålmodighed. Du trives i et miljø, hvor ikke to dage er ens, og hvor samarbejde, fleksibilitet og refleksion er en del af hverdagen.
Vi ser gerne, at du:
Er uddannet pædagog
Har erfaring med målgruppen – evt. fra psykiatrien eller lignende
Har praktikvejlederuddannelsen, eller er indstillet på at tage den korte uddannelse
Arbejder selvstændigt og struktureret med dine opgaver
Har en lyttende, anerkendende og mentaliserende tilgang til både beboere og kolleger
Er en holdspiller, der bidrager til et positivt og humoristisk arbejdsmiljø
Bidrager aktivt til et fagligt og socialt stærkt team
Er en positiv, stabil og energisk kollega, der smitter med godt humør
Har gyldigt kørekort
Din nye arbejdsplads
Hos Teglhuset bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi tror på at trivsel skaber udvikling både for beboerne og hos medarbejderne.
Du kan se frem til at blive en del af et tværfaglig personalegruppe bestående af 10 faste kolleger. Dertil har vi et fast korps af vikarer, der kender afdelingen. Vi er alsidige i både køn, alder og faglig baggrund, men deler en fælles forståelse af arbejdsglæde og faglig kvalitet går hånd i hånd.
Vi prioriterer et støttende arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og har en oprigtig interesse i, hvordan den enkelte medarbejders styrker og ressourcer bringes bedst muligt i spil. Det gør os ikke bare til et velfungerende team, men også til en arbejdsplads, hvor man kan trives og udvikle sig.
Søg stillingen allerede i dag
Vil du være del af en arbejdsplads, hvor gode værdier ikke bare er nogle tilfældige ord på en støvet plakat? Et sted, hvor dit engagement bliver set og anerkendt, hvor din faglighed bliver sat i spil og løftet, hvor der er plads til at være den, du er, og hvor vi viser omsorg for hinanden? Det er nu, du har chancen!
Klik på ’Ansøg’, svar på vores screeningsspørgsmål og upload dit CV. Ansøgningsfristen er hurtigst muligt. Vi gennemgår ansøgninger løbende, så send din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Marianne Hessellund på tlf. 22 59 30 11, i tidsrummet 8-16 på hverdage, eller på mail marianne@olandhus.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Hvem er Ølandhus
I Ølandhus har vi mere end 35 års erfaring med at udvikle og drive trygge og udviklende miljøer for børn, unge og voksne, der har brug for socialpædagogiske indsatser og støtte. Vi tilbyder differentierede pladstyper og en lang række andre tilbud. P.t. har vi 112 godkendte pladser fordelt på 13 afdelinger. Derudover vi behandlings- og specialskole til børn og unge, der har det svært i skolen. Dertil tilbyder vi bostøtte til voksne.
Vores vision er at skabe fleksible og døgndækkede tilbud med fokus på tilrettelæggelse af en individuel og højtspecialiseret indsats til en konkurrencedygtig pris. Den primære arbejdsmetode tager udgangspunkt i Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP), imens måden, vi omgås hinanden og børnene og de unge på, tager udgangspunkt i kerneværdierne Engagement, Omsorg, Faglighed, Forskellighed, Åbenhed og Tryghed.
Læs mere om Ølandhus her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Teglhuset, Teglværksvej, 9440 Aabybro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fc0c2e73-deff-4531-8af3-069d9ee21d4d