BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til et spændende job i dynamiske omgivelser?
Vi tilbyder en udfordrende stilling som Operationsspecialist (M112) i Taktisk Støtte ved Air Transport Wing (ATW) på Flyvestation Aalborg.
Om os
”Stærk og pålidelig – over alt”. Sådan lyder mottoet her hos Air Transport Wing, og vores vigtigste ressource for at leve op til det, er vores medarbejdere.
Vi lægger vægt på, at alle trives og bliver en del af et godt og engageret team, hvor der er plads til den enkeltes personlige og faglige udvikling – vores mangfoldighed er vores styrke.
Ved Air Transport Wing holder Forsvarets transport- og overvågningsfly til. Udover at vores dagligdag går med træning, bidrager vi til både internationale udseendelser i verdens brændpunkter og løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi løser altså mange forskellige opgaver både i og uden for Danmark, og har altid indsatte fly.
Om stillingen
Operationsstøtteeskadrillens (OSS) hovedopgaver er at opstille taktisk og operativt beredskab med henblik på at støtte ATW træning, øvelser og operationer.
Dette gøres primært ved at bidrage med militær sikkerhed, baneberedskab, brændstof, taktiske landings- og dropzoneberedskab, luftevakuering, brand- og katastrofeberedskab samt håndtering af besætninger, fly og passagerer.
Som operationsspecialist (Z-operatør) ved OSS bliver du del af Taktisk Støtte elementet, der er en lille men meget dynamisk enhed.
Du vil gennemgå uddannelsen som Z-operatør og tilhørende autorisation, for herefter at indgå i de operative Z-teams, der løser opgaver både nationalt og internationalt.
Du vil skulle støtte op om uddannelse, planlægning og den operative indsættelse af Z-teams. Du vil som operationsspecialist få tildelt ansvarsområder inden for planlægning og gennemførelse af enhedens uddannelse samt den operative indsættelse af Z-teams herhjemme såvel som i Arktis.
Som ressourceperson vil du være en væsentlig bidragsyder til den fortsatte udvikling af kapaciteten.
Jobbet som Z-operatør er ansvarsfuldt og kan til tider være krævende, både tidsmæssigt og fysisk. Stillingen indebærer derfor også perioder med meget rejse- og øvelsesaktivitet af op til flere ugers varighed både herhjemme, i Rigsfællesskabet og internationalt.
Arbejdsopgaverne varierer fra daglig vedligeholdende tjeneste, rekognoscering og udfærdigelse af rapporter på landings- og dropzoner, til drift af disse under øvelser og indsættelser.
En stor del af dokumentation foregår på engelsk, ligesom en del af uddannelsen foregår i USA. Endvidere foretages størstedelen af det skriftlige arbejde også på engelsk.
Derudover indeholder hvervet også flyvesikkerhedsmæssige aspekter, hvorfor der forventes en ansvarlig, stringent og disciplineret tilgang til arbejdsopgaver.
Om dig
-Du er en selvstændig og handlekraftig person, der er i stand til at holde hovedet koldt i pressede situationer.
-Du har gode samarbejdsevner på tværs af både fagområder, niveauer og nationaliteter.
-Du udviser initiativ og besidder en høj grad af ansvarsbevidsthed.
-Du skal kunne arbejde og fungere som en del af et eller flere tomands-teams, hvor det forventes at du bidrager både energisk og positivt.
-Du skal besidde en professionel tilgang til jobbet.
-Du er omstillingsparat og fleksibel i et til tider omskifteligt arbejdsmiljø, hvor du er i stand til at håndtere skiftet mellem hårdt fysisk arbejde og perioder med stationært og administrativt arbejde både under feltforhold, i ekstreme klimaforhold og ved daglig tjeneste på flyvestationen.
-Du skal samtidig kunne vurderes egnet til udsendelse i internationale operationer.
Har du arktiskerfaring fra enten Siriuspatruljen eller som stationsspecialist/mester, ses dette som et plus.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
PL Daniel Rønnow, fungerende leder af Taktisk Støtte Tlf.:7284 7103 eller på e-mail:ATW-OS-007@mil.dk
MJ Heine Bejlegaard Andersen, chef for Operationsstøtteeskadrillen på Tlf.:7284 7101 eller på e-mail: ATW-OS-001@mil.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 10. september 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse 01. november 2023.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM AIR TRANSPORT WING AALBORG
Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere.
”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej 53, 9430 Vadum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184903&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888360