Nyt initiativ til jul blev taget godt imod

Profilbillede
dato

Den lokale Bog & Idé og Legekæden i Aabybro havde i år erklæret, at de ville give gratis julegaver til familier, der trængte. Det blev til hele 17 familier, der fik glæde af en pose med pakker.

Ejeren af Bog & Idé og Legekæden i Aabybro, Klaus Simonsen, fortæller til Aabybro Posten, at han fik lidt over tyve ansøgere til julepakke-hjælp op mod jul. Han kunne uddele til 17 trængte familier, der alle kom fra nærområdet. De få, der blev valgt fra, kom fra områder i den anden ende af landet.  

Det er noget helt nyt, at ejeren i år har besluttet sig for at hjælpe trængte familier i Jammerbugten med julegaver til børnene, og initiativet har altså været en succes.  

Da Klaus Simonsen modtog ansøgninger, fik han også køn og alder på børnene, så han kunne pakke gaver ind, der ville passe godt til dem. Det har han prøvet at opfylde og finde legesager, som hitter lige nu. Som Klaus Simonsen husker det, har han pakket gaver ind til godt 48 børn, fortæller han til Aabybro Posten.

Klaus Simonsen fortæller, at da han læste ansøgningerne, var han slet ikke i tvivl om, at ansøgerne havde brug for en håndsrækning. Det var tydeligt på brevene, at her var der familier, som ikke havde meget at gøre med. Og når han uddelte gaverne, var det familierne meget taknemmelige. 

Kilde: Redaktionen