Nyt fra Aabybro i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Aabybro er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Indbrud i forretning

Natten til torsdag kl. 0239 modtog politiet anmeldelse om indbrud i en forretning på Postvænget i Aabybro. Gerningsmanden havde brudt en bagdør op, og derved skaffet sig adgang til et opholdsrum. Fra stedet blev der stjålet 6 Arne Jacobsen 7’er stole med cognacfarvet læderhynder. Der blev sikret DNA spor fra stedet.

Indbrud i villa

I peroden fra onsdag aften kl. 1830 til kl. 2140 blev der lavet indbrud i en villa på Solsortevej i Tranum. Gerningsmanden havde brækket et køkkenvindue op og kommet ind ad vinduet. Inde i villaen havde gerningsmanden taget nøgler til en Peugeot 208 der stod i carporten. Bilen blev efterfølgende stjålet. Ud over bilen blev der stjålet to ”svanen” lænestole, begge betrukket med brunt læder. Der blev sikret DAN fra stedet.

Lov om euforiserende stoffer

Onsdag aften kl. 2130 på Dronningensgade i Hjørring, var der en person der tiltrak sig politiets opmærksomhed. Patruljen kontaktede personen, der skønnedes påvirket af euforiserende stoffer. Han blev visiteret, og hans personbil blev ransaget. Ved den ransagning blev der fundet lidt hash. På det tidspunkt oplyste han, at han havde yderligere stoffer i sin lejlighed. Det medførte, at patruljen ransagede her også og fandt 12, 79 gram hash. Der bliver nu udstedt en bøde for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.

Narkopåvirket bilist

Onsdag aften kl. 2014 bemærkede en patrulje en bil, der kørte ad Vrå vej i rundkørslen ved Stenvad. Patruljen foretog en rutinemæssig kontrol af føreren og køretøjet. Føreren blev narkotestet på stedet, og testen gav udslag for amfetamin. Føreren blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve som bevis i sagen.


Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi