Aabybro har investeret i ny julebelysning, som pryder gaderne flere steder i byen.
Der er intet så hyggeligt som julelys i gaderne, når det er mørkt og koldt udenfor op mod jul. Det synes man også i Aabybro, hvor der er blevet indkøbt nyt julelys til byen, skriver Aabybro Posten. Her er Handels- og Erhvervsforeningen og Centerforeningen gået sammen om at bruge en halv million på ny julebelysning, skriver avisen.
Foreningerne har investeret i den nye belysning, og de kan samtidig glæde sig over, at byen har fået et tilskud fra Norlys vækstpulje til belysningen på cirka en tredjedel. Resten af pengene har de to foreninger selv rejst, og tilsammen er pengene brugt på julelys og juletræer. Foreningerne har investeret i det nye julelys, fordi byen trængte til fornyelse på den front, så det kan se flot ud i hele byen. Det er moderne julelys, der er købt ind, og hele byen har fået et nyt udtryk med stjerner og guirlander, der lyser op i mørket.
Så har du endnu ikke set julelyset efter mørkets frembrud, så må du i jakken og huen og trave en aftentur gennem byen, så du kan opleve fornyelsen.