Leder for Air Transport Wing Cargo handling i Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Air Transport Wing (ATW) søger en ny leder til Cargo handling. Stillingen fordrer at du trives med struktur, ledelsesansvar og har lyst til at gøre din organisation bedre for hver dag.

Hvis du trives med at være i centrum, når der skal tages hurtige og effektive beslutninger, samt nyder at have ledelsesansvar, så er her et godt tilbud om at få en central stilling i en professionel organisation.


Om os

”Stærk og pålidelig – over alt”. Sådan lyder mottoet her hos Air Transport Wing, og vores vigtigste ressource for at leve op til det, er vores medarbejdere.

Vi lægger vægt på, at alle trives og bliver en del af et godt og engageret team, hvor der er plads til den enkeltes personlige og faglige udvikling – vores mangfoldighed er vores styrke.

Ved Air Transport Wing holder Forsvarets transport- og overvågningsfly til. Udover at vores dagligdag går med træning, bidrager vi til både internationale udseendelser i verdens brændpunkter og løsning af nationale samfundsopgaver.

Vi løser altså mange forskellige opgaver både i og uden for Danmark, og har altid indsatte fly.


Om stillingen

Cargo handling er et af mange vigtige tandhjul i wingens indsættelsesevne.

Elementet håndterer al gods der skal flyttes med Forsvarets transportfly. Det dækker blandt andet over følgende opgaver:

• Pakning af flypalletter med gods
• Pakning af drop til træning af flybesætninger
• Af- og pålæsning af gods på egne og udenlandske fly
• Støtte til eksterne enheder, som Arktisk Kommando, JMTO, Frømandskorpset og Jægerkorpset
• Pakning af farligt gods samt udfærdigelse af dokumentation (IATA, AFMAN, ADR og IMDG)
• ATW tung transport, Cargo handling råder over en bred vifte af lastbiler
• Central del af wingens Deployment/ re-deployment koncept.

Du bliver leder for en gruppe af fagligt kompetente specialister. Dine kolleger arbejder på tværs af funktioner og opgaver, og der er fokus på at alle støtter alle.

Enheden er kendetegnet ved et uformelt miljø, hvor der lægges vægt på det sociale. Elementets personel deltager i wingens internationale operationer, øvelser og tjenesterejser.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
• Planlægning og gennemførelse af Cargo handling kerneopgave.
• Personaleledelse og faglig sparring med dine kolleger.
• Koordination med interne og eksterne samarbejdspartnere
• Oprettelse af intern mødestruktur.
• Deltagelse i alle relevante koordinationsmøder i forhold til flyvetimeproduktionen
• Materielstruktur, controlling og normering
• Samtaleleder for det samlede værksted.
• Ressourceperson på farligt gods området samt deltagelse i ATW farligt gods forum
• Køretøjsomskoling/ Køreassistent
• Koordinerende rolle i deployeringsproces i samarbejde med ATW A4.

Din stilling som befalingsmand og leder for enheden har en stor berøringsflade både internt på ATW og eksternt i forhold til myndigheder der ønsker at få støtte til øvelser og andre opgaver.

Det er vigtigt, at du er en udfarende og konstruktiv kraft, der kan skabe gode relationer og klare linjer i forhold til din planlægning.

En del af charmen ved vores wing, er vores dynamiske hverdag. Det betyder i praksis, at du en gang imellem må ændre dine planer med kort varsel.

Det er ikke farligt, og dine mænd er vant til det. Du skal blot styre ændringerne, så alle ved hvad de skal gøre.


Om dig

Du er seniorsergent eller erfaren oversergent der har lyst til at arbejde med planlægning og personaleledelse.

Som oversergent vil du skulle indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen med funktion i højere stilling indtil du er klar til udnævnelse.

Er du oversergent og kommer med hele pakken, så vil vi arbejde for en udnævnelse ved jobstart.

Du er helhedsorienteret med overblik for flair for struktur og samarbejde. Du skal have gode kommunikative evner og du skal kunne tilpasse dig rammen for opgaven.

Det er vigtigt at du kontinuerligt tegner retningen og rammen for enhedens opgaveløsning, så opgaver og ressourcer kan hænge sammen.

Du arbejder struktureret så dine kolleger i enheden kender rammen for deres arbejde, og andre enheder, der er afhængig af dine resultater, kan lave en god planlægning.

Du er proaktiv og formår at række ud til dine samarbejdspartnere til gavn for en god opgaveløsning.

Som udgangspunkt har du en baggrund indenfor for håndtering af gods til flytransport, men har du en baggrund indenfor eksempelvis flyteknik, forsyning eller andre værn, så er du velkommen til at søge.

Din lyst til at skabe klare rammer i en positiv ånd, er mere vigtige end din specifikke faglige viden. Du vil blive tilbudt supplerende uddannelse, så du kommer på et godkendt fagligt niveau.

Du skal have demonstreret gode samarbejdsevner, ligesom du er kommunikativ stærk. Gode engelskkundskaber, både i skrift og tale, er en fordel i stillingen.

Du skal desuden kunne opretholde alle gældende krav om indsættelsesparathed.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CH LSS, MJ Niels Schøning på 91 33 57 71.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 17. september 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. november 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR TRANSPORT WING AALBORG

Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere.
”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej 53, 9430 Vadum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184688&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880955

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet