Lars Christiansen foredrag i DGI Huset Aabybro

Lars Christiansen gæster DGI Huset med sit foredrag "motivation og livsglæde"
dato

Vi har før meldt en teaser ud, men nu kan vi officielt offentliggøre, at billetsalget er åbnet til arrangementet, hvor selveste Lars Christiansen gæster DGI Huset Aabybro med sit foredrag "Motivation og livsglæde". Arrangementet finder sted torsdag den 19. september fra kl. 19.00 til 20.30.

Af DGI Huset Aabybro

Den tidligere professionelle håndboldspiller, Lars Christiansen, vil fortælle om sine egne oplevelser som individuel spiller på stærke hold. Han fokuserer i dette medrivende foredrag på vigtigheden af at tage ansvar for sin egen motivation og glæde i dagligdagen.

Fra fjernsynet kender vi Lars Christiansen som en glad verdensklasse-spiller, men virkeligheden er dog en lidt anden. Præcis som den er for de fleste mennesker. I dette foredrag inspirerer Lars sine deltagere til, hvordan man effektivt ”tager sig sammen”, så de svære perioder ikke bliver unødvendigt lange.

ALLE kan deltage - man behøves ikke at være medlem af DGI Huset. Det er både for medlemmer, gæster og foreninger. Man deltager ved at købe billet via dette link: https://lnk.dk/larschristiansen

Der er en ekstra gode ved at skynde sig at købe billet. DGI Huset udlodder nemlig et gavekort på to overnatninger til Hotel Marina til to personer inklusiv kaffe, the, kage, syv retters middag, stor morgenmadsbuffet samt adgang til wellnessområdet blandt de første 100, der køber billet. Gavekortet har en værdi op til 3.825 kr.

Vi afholder arrangementet, fordi vi gerne vil give folk en fed oplevelse ved at høre Lars Christiansen, som er kendt fra TV og håndbold, og som mange er vilde med. Vi vil gerne lave et foredrag, som folk kan blive inspireret af, få gode tips fra og få et godt grin af. Det passer ligeledes godt ind i vores nye strategi, som matcher med livskvalitet, noget Lars Christiansen også går op i og er inspireret af.

Vi forventer en spændende, inspirerende, givende og ikke mindst sjov aften og håber, at mange har lyst til at støtte op omkring det, så vi alle kan få en fed aften. Mange har allerede lyst til at deltage i arrangementet.

Vi håber at se jer til en inspirerende og underholdende aften med Lars Christiansen i DGI Huset Aabybro!

Med venlig hilsen
DGI Huset Aabybro

Kilde: DGI-Huset Aabybro