Hurtigt budgetforlig i Jammerbugt

Profilbillede
dato

D. 3. september indgik 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen i en fælles aftale for, hvordan Jammerbugt Kommunes budget skal se ud i 2022-2025. Der er Lokallisten, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre.

Partierne i kommunalbestyrelsen er blevet enige om, hvordan budgettet skal se ud for Jammerbugt Kommune 2022-2025. Dette har Jammerbugt Kommune vist i en budgetaftale.

Budgetforliget for Jammerbugt Kommune er altså dermed allerede kommet i hus på deres første møde. Kommunen fortsætter med traditionen om at lave brede budgetforlig, som kan fremme vilje og evner til at samarbejde på tværs af de politiske grupper.

Borgmester Mogens Christen Gade synes også at politisk stabilitet er afgørende for økonomisk stabilitet og er derfor meget glad for, at man igen kan lave et bredt samarbejde om budgetforliget. I en kort tale har han også sagt tak til de mange forskellige politiske grupper og deres vilje til at samarbejde.

Efter en hård periode med COVID-19 er der nu en meget lysere fremtid i sigte, og derfor har man kunne prioritere flere penge til udvikling af kommunen og velfærd, og økonomien er blevet meget mere robust.

Budgettet har specielt fokus på at udvikle byerne i form af midtbyplaner, masterplaner, udviklingsplaner og udvikling på børne- og voksenområde.

Kilde: Redaktionen