Nu kan du strikke, mens der bliver læst højt for dig på biblioteket i Aabybro.
Det må da være en af de fineste kombinationer længe, at du kan tage dit strikketøj med på biblioteket og sidde og nørkle med det, mens der bliver læst højt for dig. Det sker på Aabybro Bibliotek den 10. november mellem klokken 10.00 til 12.00.
Det er gratis at være med, og du dukker bare op med dit strikketøj, så har biblioteket kaffen klar til dig og alle de andre strikkeglade folk, der kommer for at få en rar og hyggelig formiddag med strikkeoplæsning på biblioteket.
Tanken er, at strikkeoplæsningen skal være handle om hyggeligt samvær og en god litteraturoplevelse. Det kan være mange forskellige ting, der bliver læst op af – måske en række noveller, uddrag fra en roman og emner kan være mange, ligesom bøgerne kan være både af ældre dato og helt nye udgivelser.
Her må du overgive dig til det, oplæseren gerne vil formidle videre til dig, alt imens du slapper af, får dig en tår kaffe og kommer godt videre med det strikketøj, du er i gang med på dagen.