Gjøl Autoværksted i Aabybro advarer mod klassisk dansker-fejl på bilferien

Jess Pedersen, indehaver hos Gjøl Autoværksted i Aabybro, anbefaler at tjekke bilens klimaanlæg før bilferien. Foto: PR.
Profilbillede
dato

Ny undersøgelse viser, at vi i stigende grad vil holde ferie i udlandet. Hvert år glemmer mange dog at få tjekket bilens klimaanlæg, inden turen går sydpå. Mekaniker hos Gjøl Autoværksted advarer mod dum fejl, der kan lægge en dæmper på feriehumøret.

I sommeren 2024 vil flere danskere til udlandet end sidste år. Det viser Voxmeters seneste udgave af Dansk Konjunkturbarometer fra april, hvor 55 procent af forbrugerne svarede, at de vil på ferie i udlandet i løbet af de kommende tre måneder. Det er seks procent flere sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. 

Bilferien er et populært valg blandt danskerne, og sidste år viste en undersøgelse fra LB Forsikring, at 46 procent af dem, der tager på ferie i udlandet, foretrækker at tage bilen. Selvom danskerne er gode til at få serviceret bilen inden ferien, begår de dog i stor stil en fejl, der for alvor kan gøre livet surt på motorvejen. 

Hos Auto-Partner-værkstedet Gjøl Autoværksted oplever indehaver Jess Pedersen, at der hvert år er mange kunder, der skal have serviceret bilen lige op til sommerferien, så de ikke går i stå på de tyske motorveje. Han oplever dog også, at mange ikke er opmærksomme på, hvorvidt bilens klimaanlæg fungerer optimalt.

– Det er først, når det bliver relativt varmt, at klimaanlægget for alvor kommer på arbejde, så det er ofte ikke et problem i Danmark, men når turen går sydpå, er det noget andet. Så oplever mange danskere, at det er svært for anlægget at følge med, siger Jess Pedersen, der er indehaver hos Auto-Partner-værkstedet Gjøl Autoværksted.


Jess Pedersen, indehaver hos Gjøl Autoværksted i Aabybro, anbefaler at tjekke bilens klimaanlæg før bilferien. Foto: PR. 

Tjek dit klimaanlæg før ferien

For at bilens klimaanlæg kan køle optimalt, skal der jævnligt fyldes nyt kølemiddel på, hvilket man ikke selv må gøre i Danmark. Hvis man er i tvivl, om der er brug for at få klimaanlægget serviceret, kan man dog selv teste effekten. 

Hvis du tager ud og kører en tur og efter cirka fem minutter skruer klimaanlægget helt ned på laveste temperatur, skal luften, der blæses ud, være virkelig kold. Det er dog en god idé at få anlægget serviceret hvert år, da det løbende taber en smule væske. 

Udover AC-systemet, der sikrer den ønskede temperatur, bør pollen- eller kabinefilteret også udskiftet jævnligt. Lige som i et hus med dårligt indeklima kan der nemlig komme skimmelsvamp i bilen. Hvis det lugter jordslået, når bilens aircondition bliver tændt, kan det være tegn på, at der er svampesporer i anlægget, og så skal bilens kabinefilter udskiftes. 

AutoPartner er en landsdækkende kæde bestående af over 240 frie autoværksteder, der servicerer og reparerer din bil efter bilfabrikkernes forskrifter og anvender reservedele af original kvalitet. www.autopartner.dk

Kilde: Pressemeddelelse fra AutoPartner