Beliggende på idylliske Gjøl præsenterer Mæglerhuset Aabybro en yderst indflytningsklar villa på Limfjordsgade 57, hvor moderne komfort og charmerende atmosfære går hånd i hånd. Med en gennemrenoveret bolig, naturskøn fjordudsigt, og et levende lokalsamfund, er dette hjem oplagt for dig, der søger et fredfyldt liv tæt på Aalborg og øvrige herligheder.
Adresse: Limfjordsgade 57 Gjøl 9440 Aabybro
Pris: 2.495.000
Velkommen til Limfjordsgade 57 – en charmerende villa med en helt unik beliggenhed på Gjøl, hvor fjordudsigten og de rolige omgivelser skaber en hverdag tæt på naturen. Her bor du i et levende og inkluderende lokalsamfund med aktiviteter året rundt og et charmerende havnemiljø, der summer af hygge. Indkøb, skole og idrætshal ligger inden for nem rækkevidde, og samtidig er du blot 20 minutters kørsel fra Aalborg, Blokhus strand og Fårup Sommerland.
Villaen er gennemrenoveret fra 2010 og frem og fremstår i dag fuldstændig indflytningsklar med en gennemført stil, hvor moderne komfort er kombineret med hyggelig atmosfære. I 2010 blev der blandt andet skiftet tag, lagt nye gulve og renoveret både køkken og badeværelse, og siden er alle elinstallationer og kloakker fornyet. Vinduer og døre er udskiftet i 2021, mens facaden blev vandskuret og malet i 2022 – alt sammen med til at give boligen et velholdt og indbydende udtryk.
Indenfor venter et virkelig flot køkken i landlig stil, hvor de mange fine detaljer og de smukke travertinklinker tilfører charme og karakter. Klinkerne fortsætter ind i stuen, der er i åben forbindelse med køkkenet og byder på et skønt lysindfald samt god plads til familiens hverdag. Stueplan rummer desuden to gode værelser samt et pænt badeværelse. Derudover finder du en entré, et gæstetoilet, et bryggers og et disponibelt rum, som giver ekstra plads og fleksibilitet til både opbevaring og hobby.
På førstesalen bliver du mødt af en stor opholdsstue med loft til kip og fritlagte bjælker, der skaber en charmerende atmosfære og åbner op for mange indretningsmuligheder. Herfra er der udgang til en solrig altan med en helt fantastisk udsigt til fjorden og de naturskønne omgivelser. Et charmerende badeværelse og endnu et disponibelt rum fuldender etagen.
Udenfor venter en privat oase med flotte beplantninger og flere hyggelige kroge, hvor du kan finde læ og nyde solen. Her er blandt andet en stor træterrasse, der giver perfekte rammer for udendørs ophold, mens den store, isolerede garage tilbyder både opbevaringsplads og funktionalitet.
Limfjordsgade 57 er det oplagte valg for dig, der drømmer om et indflytningsklart hjem med charme, moderne komfort og en beliggenhed i særklasse.
Boligens areal: 159m2
Værelser: 5
Grundareal: 663m2
Ejerudgift pr. måned: 1.209kr.
Er I interesseret i boligen? Book en fremvisning her.