Gartner søges til Aaby Sogns Kirkegård

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en faglært gartner til vores team på Aaby Sogns Kirkegård. Stillingen er en fuldtidsstilling uden vinterhjemsendelse. Tiltrædelse 1. december eller efter aftale.

Gartnerteamet består af kirkegårdslederen, en fuldtidsgartner og sæsonansatte gartneriarbejdere.

Som medarbejder på vores kirkegård vil du deltage i kirkegårdens alsidige arbejde som omfatter pasning af gravsteder og kirkegårdsarealer herunder lugning, hækkeklipning, beskæring, plantning, granpyntning, anlægning af gravsteder og arbejdet ved begravelser m.m.

Du vil også deltage i mindre anlægs- og omlægningsarbejder i kirkegårdsarealet, pasning af præstegårdshaven og området omkring sognegården.

Du skal ved kirkegårdslederens fravær lede arbejdet på kirkegården og varetage administrative opgaver på kirkegårdskontoret.

Afhængigt af opgaver og årstid kan der i perioder forekomme overarbejde og i særlige tilfælde weekendarbejde.

Aaby Kirke er placeret ca. 20 km nordvest for Aalborg og sognet omfatter ca. 6800 indbyggere. Udover dig er der pt. ansat 2 fuldtidspræster præster, daglig leder og kordegn, kordegn med kirketjeneropgaver, kirketjener, organist, en kirkesanger, en kirke- og kulturmedarbejder, en kirkegårdsleder og to andre ansatte på kirkegården. Aabybro er en by i vækst og der er to skoler med i alt 1250 elever. Kirken er præget af megen aktivitet. Se desuden på www.aabykirke.dk

Vi kan tilbyde:

  • et spændende job med afvekslende arbejdsopgaver
  • mulighed for opkvalificerende kurser
  • gode og fleksible arbejdsforhold
  • samarbejde med et engageret personale ved kirken
  • et aktivt og medlevende menighedsråd

Vi forventer at du:  

  • er uddannet gartner eller har lignende kvalifikationer
  • er indstillet på at deltage i alt forefaldende arbejde på kirkegården
  • har kørekort B
  • er ansvarsbevidst, venlig, fleksibel, samarbejdsvillig og kan arbejde selvstændig
  • er imødekommende – du vil møde mennesker i både glæde og sorg
  • har en god fysik
  • tage ansvar for specifikke opgaver

Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen for landbrugsmedhjælpere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

For gartner i øvrige land 307.358,00kr. (trin 1) og 316.560,00 kr. (trin 2) (nutidskroner) (af 1. oktober 2023). Der sker aflønning på timeløn i de første 5 måneders uafbrudte ansættelse, herefter overgang til månedslønnet ansættelse.

Der vil være en prøveperiode på 3 måneder.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kirkegårdsleder Gert Lauritsen på telefonnummer 4041 5226.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Aaby sogns menighedsråd på e-mail til 8379fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest fredag 24-11-2023 kl. 12:00.

Menighedsrådet kan oplyse, at der kan blive indhentet referencer.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vedsted Menighedsråd Aaby-Vedsted Kirkekontor, Hjorthsvej, 9440 Aabybro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940371

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet