Flere tusinde går gennem Limfjordstunnelen

Profilbillede
dato

Henover sommeren har vi altid en masse løbsarrangementer og maratons, men vi har ikke haft store begivenheder for dem, som bare gerne vil gå en lang tur. Det har man derfor nu skabt med WALKin.

DGI Nordjylland har arrangeret WALKin, som er et arrangement for alle dem, som gerne vil ud at gå en lang distance. Turen går blandt andet gennem Limfjordstunnelen, hvilket også er grunden til at trafikken i den sydgående retning var lukket i lørdags fra 19:15 til 21:15.

WALKin arrangementet endte også med at blive en stor succes. Den første udgave af dette arrangement blev afholdt i lørdags og her endte det med at der var hele 3.526 personer der gik den lange rute.

Der var også mulighed for at tilmelde sig til flere forskellige distancer, så man kunne finde en der passer til hvad man lige vil kaste sig selv ud i. Den længste rute er den, som startede i enten Nørhalne eller Hjallerup. Her vil man i alt komme ud at gå 27 kilometer.

Fra vodskov til Aalborg kunne man tilmelde sig en 13 kilometer lang rute og inde i Aalborg var der mulighed for at tilmelde sig en 8 kilometer rute. På den måde er der altså mulighed for alle typer at deltage.

Kilde: Redaktionen