Vi søger en engageret og alsidig PAU-uddannet medarbejder til en fast stilling på 37 timer ugentligt i vores børnehaveafdeling.
Om os
Skipper Clement Børnehave og Vuggestue er en integreret daginstitution normeret til 75 børnehavebørn fordelt på tre stuer samt en vuggestuegruppe med plads til 12 børn.
Vi er en institution der i hverdagen har et særligt fokus på børnefællesskaber og at skabe et stærkt pædagogisk læringsmiljø, som tilrettelægges med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe. Vi har en stor rummelig legeplads, der giver mulighed for masse af bevægelse og natur oplevelser. Samtidig inddrager vi både musik og motorik som en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Hos os byger samvær med børnene på nærvær, anerkendelse og udviklingsstøttende samspil, fordi vi ved at børn trives og udvikler sig, når de bliver mødt med respekt, nysgerrighed og omsorg.
Vi lægger vægt på høj faglighed, nærvær, anerkendelse og på altid at se muligheder frem for begrænsninger – samtidig med, at vi passer godt på vores arbejdsmiljø.
Vi tilbyder
- Et hus med humørfyldt og fleksibelt samarbejde, hvor der er plads til forskellighed
- En arbejdsplads hvor du har mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt
- Et engageret og stabilt personale
- En engageret forældregruppe
Vi søger en kollega, der
- Er aktiv og nærværende i samspillet med børnene
- Er ansvarlig og kan stå ved fælles beslutninger
- Tager initiativ, arbejder selvstændigt og indgår i fælles projekter med kolleger
- Bidrager med faglig viden – både skriftligt og mundtligt – og tør give og tage i et åbent personalesamarbejde
- Kan bevare overblikket i en stor institution – også i pressede situationer
- Har interesse for musik, motorik og natur
- Er nysgerrig på egen praksis og villig til at lære nyt sammen med os
- Ser forældresamarbejdet som en vigtig del af det pædagogiske arbejde
Praktisk
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. marts 2026 eller snarest muligt herefter.
Ansøgningsfrist
10.februar 2026.
Samtaler
Afholdes 12. februar 2026.
Ved ansættelse indhentes børneattest.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Yderligere spørgsmål
kan stilles til afdelingsleder Bitten Pedersen, telefon 72 57 84 70.
Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen i vores hus!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehaven Skipper Clement, Skipper Clements Vej, 9440 Aabybro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/927e3c5c-922f-4ddd-a59b-aeffef8ed564