En vellykket MGP-fest i DGI Huset Aabybro

Multisalen i DGI Huset var fyldt med glade og forventningsfyldte børn, som var klar til MGP fest (Foto: DGI Huset Aabybro)
Profilbillede
dato

DGI Huset Aabybro kunne for nylig fejre endnu en stor succes med deres årlige MGP fest, der fandt sted i sidste weekend. Med over 100 glade og forventningsfulde børn samlet under ét tag var der lagt op til en festlig og mindeværdig aften for alle.

"Det var en eksplosion af glæde og feststemning for glade børn. Over 100 børn kom og festede med til vores MGP fest i lørdags - det var en kæmpe fornøjelse at se alle de skønne børn have en fest med popcorn, slush-ice, glimmer, glitter og dans. Jammerbugt Kulturskole kom og underholdte med dans til børnene, og endda forældrene viste også deres dansetrin frem," lyder det fra DGI Huset.

Arrangementet var en stor succes takket være den store opbakning fra lokalsamfundet. DGI Huset udtrykker stor taknemmelighed over den positive respons og deltagerinteresse:

"Det betyder rigtig meget for os her i DGI Huset at folk bakker op omkring vores arrangementer - det gør at vi kan lave endnu flere arrangementer for både store og små, og det er noget af det, som vi rigtig gerne vil. Vi synes det er fedt at kunne lave arrangementer, som kan glæde både store og små her i lokalområdet."

Du finder meget mere om DGI Huset Aabybro på deres Facebookside og hjemmeside.

Kilde: DGI-Huset Aabybro