Digitaliseringskonsulent eller projektleder til Digitalisering og IT

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med forvaltning og udvikling digitale løsninger i en kommunal kontekst, og vil du være med til at fortsætte vores vigtige arbejde med digital udvikling af Jammerbugt Kommune? Så har vi en spændende stilling som digitaliseringskonsulent, som giver dig muligheden.
I Jammerbugt Kommune har vi stort fokus på at udvikle og digitalisere opgaveløsningen for at sikre fremtidens velfærd samt styrke kvalitet og effektivitet til gavn for vores borgere, virksomheder og kolleger. I Digitalisering og IT søger vi derfor en medarbejder, som kan være med til at understøtte denne udvikling.

Dine kompetencer
Vi er på udkig efter en dygtig digitaliseringskonsulent med rette erfaring. I dit arbejder kan du agere i samspillet mellem teknik og praktisk anvendelse, hvor du er i stand til at forstå og formidle IT og teknologi til samarbejdspartnere, som ikke nødvendigvis har tekniske forudsætninger.
Din rolle medfører, at du kommer til at stå i spidsen for både mindre og større digitaliseringstiltag. Det drejer sig blandt andet om projekter afledt af den fællesoffentlig digitaliseringsindsats, it-sikkerhedskrav og udvikling af kommunens grundlæggende it-platform. Du kommer således til at styre projekter, hvor du skaber overblik og strukturerer såvel den tekniske som den organisatoriske del af opgaverne.

Du vil ligeledes komme til at arbejde med optimering af eksisterende it-værktøjer og vil evt. få forvaltningsansvaret for udvalgte systemer i afdelingen.
Dine opgaver og dit generelle arbejde er en vigtig del af kommunens samlede digitaliseringindsats, og du har derfor et tæt samspil med dine kolleger og leder. Vi hjælper hinanden, så du skal være åben for forskellige typer opgaver, hvor din deltagelse vil variere alt efter opgavens størrelse og art.

For at løse opgaverne vil det være en fordel, at du

  • Har indsigt i og stor interesse for digitalisering og it – gerne på et teknisk niveau
  • Har erfaring med projektledelse og -styring
  • Har kendskab til arbejdet i en kommune eller anden politisk styret organisation
  • Kan skabe overblik, abejder struktureret, overholde deadlines og sikre leverancer
  • Har stærke formidlingsevner, er imødekommende og samarbejdsvillig

Vi tilbyder
En spændende og afvekslende stilling i Digitalisering og IT med ca. 15 engagerede kolleger fordelt på 2 teams; IT-drift og Digitalisering. Du bliver en del af en afdeling i udvikling, hvor vi har et uformelt arbejdsmiljø og har stort fokus på samarbejde og sparring.

Generelt lægger vi vægt på kompetenceudvikling og deltager derfor i de netværk og uddannelsesaktiviteter, som er nødvendige for at løse opgaver inden for et område i løbende udvikling.

Praktiske oplysninger
Dit faste arbejdssted er rådhuset i Aabybro. Da du med mellemrum skal rundt på kommunens øvrige arbejdspladser, er det nødvendigt, at du har kørekort.

Der indhentes straffeattest inden endelig ansættelse.

Ansættelserne sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere
om stillingen, kan du kontakte chef for Digitalisering, Borgerservice og Indkøb, Jacob Holst Pedersen på telefon 41 91 24 56.

Vi gennemfører løbende samtaler, så send din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at modtage og læse din ansøgning.

Frist
26. maj 2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rådhuset, Aabybro, Toftevej, 9440 Aabybro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043401

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet