BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at udvikle digitale løsninger, og drives du af at implementere systemer? Hvis du samtidig motiveres af at kunne hjælpe vores kunder, så er denne projektansættelse måske noget for dig.
Eurofins VBM Laboratoriet A/S er førende inden for miljø- og geotekniske analyser i forbindelse med f.eks. bygge- og anlægsprojekter. Vi undersøger bl.a. for jordforurening, indeklima og bygningsscreening. Vi varetager det fulde forløb af en undersøgelse – fra vejledning i den indledende planlægning, rådgivning om prøvetagning og gennemførelse af analyser, til evaluering af resultaterne.
Jobbeskrivelse
Vi søger en ny kollega, der kan varetage forskellige kundekonsulentopgaver på tværs af forretningsområder. Du vil bl.a. få til opgave at supportere vores nuværende digitale kunder, afholde kundemøder og afklare bedste digitale løsninger for kunden, onboarde nye kunder til vores systemer, samt sikre implementeringen af digitale løsninger. Der vil derfor være en del kundekontakt forbundet med stillingen.
Stillingen er en projektansættelse, hvor du samarbejder med en erfaren kollega. Du vil blive en del af vores afdeling i Aabybro, hvor vi er 80 medarbejdere tilknyttet. Du vil opleve en arbejdsplads med en god atmosfære, et behageligt arbejdsmiljø og dygtige kolleger, der ser frem til at byde dig velkommen.
Kvalifikationer
Din baggrund er ikke afgørende i denne stilling. Det vigtigste er, at du besidder en god forståelse for IT og har flair for digitale systemer. Derudover er du en dygtig formidler, der evner at møde kunden i øjenhøjde. Du er en struktureret selvstarter, der drives af at hjælpe mennesker og finde den bedste løsning for begge parter.
Yderligere oplysninger
Vi tilbyder
Du bliver en del af en stor international koncern i rivende udvikling med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Derudover vil du i denne stilling få frihed under ansvar, fleksibilitet i opgaveudførelse og i hvordan arbejdet planlægges.
Arbejdstid
37 timer ugentligt
Arbejdssted
Industrivej 1, 9440 Aabybro
Tiltrædelse
1. september 2024 og tidsbegrænset indtil den 1. august 2025 – med mulighed for forlængelse.
Ansøgning:
Send dit CV, ansøgning og andre relevante dokumenter hurtigst muligt ved at klikke på ”Søg jobbet”. Ansøgninger tilsendt på mail vil ikke komme i betragtning. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.
For yderligere information om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Managing Director, Eurofins VBM Thea Fynbo på telefon +45 30 11 98 33
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.
Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.
Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.
På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 62.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 62 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.
I 2023 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,515 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
VBM Laboratoriet A/S, Industrivej, 9440 Aabybro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085611