Aabybro Mejeri har netop vundet konkurrencen om at blive landets bedste is til den Internationale Food Contest.
Is er altid en god idé. Særligt når det handler om god is. Og is er en videnskab i sig selv, for det kræver virkelig meget viden at sammensætte den perfekte is, og konkurrencen herhjemme er kun blevet større jo flere mindre steder, der er begyndt at lave is. Men det gamle mejeri i Aabybro kan sagtens følge med, og det har de netop bevist, da de løb med prisen for at lave landets bedste is.
Til konkurrencen deltog næsten 1.000 mejeriprodukter, og det er altså ud af alle dem, at mejeriet løb med en pris for mejeriprodukter i kategorien Konsum, der omfatter produkter, der ikke er smør og ost, skriver Aabybro Posten.
Det var faktisk en helt bestemt is, som mejeriet vandt på. Vinder-isen er med fløde, chokolade og appelsin – altså perfekt til en kold efterårsaften, hvor der skal hygges lidt ekstra. Hvis nu du alligevel skal ud og købe is en af dagene.
Idéen til isen stammer helt tilbage fra 1999, men blev først for alvor taget op i 2015, hvor den blev sat i produktion, og nu har den altså sikret Aabybro en titel som mejeriet med den bedste is.