Budgetkonsulent søges til Central Økonomi i Staben - Vær med til at forme fremtidens økonomiske strategier

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En af vores erfarne medarbejdere har søgt nye udfordringer, og derfor søger vi en ny Budgetkonsulent til Central Økonomi i Staben.

I den centrale økonomiafdeling har vi blandt andet til opgave at udvikle, koordinere og formidle den samlede økonomi og økonomistyring. Vi servicerer Kommunalbestyrelsen, Økonomiudvalget og Direktionen samt er sparringspartnere for ledere og økonomikonsulenter på fagområderne.

Om konsulentstillingen
Du vil i tæt samarbejde med ledelsen og 2-3 andre kollegaer være en central del af de strategisk og økonomisk vigtige kerneprocesser, såsom den årlige budgetproces og vores igangværende arbejde med råderum. Råderumsarbejdet er det strategiske og langsigtede arbejde, der sikrer, at kommunen er i forsat udvikling, finder nye løsninger og at vi er i økonomisk balance og kan møde ikke kun næste års men de mange kommende års økonomiske udfordringer. Du vil få et tæt samarbejde med Økonomichefen og resten af de dygtige kolleger i kommunen.

Det er vigtigt, at du har overblik og kan være tovholder for diverse udviklingstiltag, og kan arbejde i dybden med konkrete økonomiopgaver.

Du får en række spændende opgaver og vil blandt andet komme til arbejde med

  • Koordinering af dele af budgetprocessen og udarbejdelse af materialer til politisk stillingtagen
  • Omsætte og formidle komplekse økonomiske problemstillinger, f.eks. kommunal udligning, til et forståeligt sprog og grafiske præsentationer
  • Udarbejdelse af notater og beslutningsoplæg til direktion og det politiske niveau
  • Analysere og fortolke kommuneaftalen og fokusere og formidle konsekvenser og relevant viden for Jammerbugt Kommune
  • Indtægtsbudgettering – skatter og tilskud i samarbejde med kollega

Herudover vil der være konkrete økonomiopgaver, som især vil komme til at foregå sammen med fagforvaltninger i den øvrige organisation.

Vi forventer, at du
  • har din faglighed på plads – fx i form af relevant erfaring med en økonomisk/kommunal baggrund
  • er struktureret og målrettet i din opgaveløsning
  • er analytisk og udviklingsorienteret
  • har gode formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
  • er udadvendt og har gennemslagskraft
  • arbejder selvstændigt, men kan også indgå i teamarbejde
  • påtager dig et medansvar for opgavernes fremdrift og løsning
  • kan arbejde med lovgivning
  • kan arbejde med konkrete økonomiopgaver, herunder budget og regnskabsopgaver
  • kan arbejde under pres og med stramme deadlines

Vi tilbyder
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En god og uformel omgangstone blandt kollegaer
  • Et tillidsbaseret arbejdsklima i afdelingen
  • Et alsidigt og afvekslende job med selvstændig kompetence og ansvar
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • Du skal kunne trives i et spændende, professionelt, dynamisk og travlt miljø med varierende opgaver.

Du vil som budgetkonsulent blive en del af Central Økonomi i Staben og her vil du få 13 engagerede kolleger. Du vil blive en del af et dygtigt team, som arbejder med udvalgsbetjening, ledelsesinformation, analyser, forskellige sekretariatsopgaver, budget og regnskab, økonomistyring og mange forskellige udviklingsopgaver. Derudover vil der være et tæt samarbejde på tværs af forvaltningerne.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat 1. september 2024.

Vi tilbyder en attraktiv løn i forhold til uddannelse, kvalifikationer, og kompetencer – og i henhold til gældende overenskomst og principperne i lokal løn.

Arbejdsstedet er rådhuset i Aabybro, Toftevej 43, 9440 Aabybro.

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Vi skal modtage ansøgningen inklusiv relevante bilag senest tirsdag den 11. juni.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 25.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere informationer om stillingen ved at kontakte Økonomichef Flemming Pedersen på telefon 72 57 78 01 eller mail flp@jammerbugt.dk.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rådhuset, Aabybro, Toftevej, 9440 Aabybro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052618

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet