Bliv salgselev i den moderne lokale dagligvarebutik Brugsen Tranum og kickstart din karriere i detailhandel

dato

Drømmer du om en hverdag med fuld fart på, og vil du lære alt om at drive en butik?

Så kick-start din salgskarriere i Brugsen Tranum.

Du kommer til at lære alt om at drive en dagligvarebutik med et solidt lokalt koncept, og du får gode muligheder for at bringe dine egne ideer i spil.

Brugsen Tranum

Brugsen i Tranum er en selvstændig Brugsforening beliggende i det skønne Jammerbugt kommune.Tranum er en by med 424 indbyggere, beliggende ca. 6 km nord for Brovst og ca. 16 km øst for Fjerritslev. Tranum har et godt opland med mange sommerhuse, Campingplads, Feriecenter og ca. 4 km til Tranum Strand, derfor stiger vores omsætning i ferieperioderne markant. Byen har skole, børnehave, vuggestue og et aktivt foreningsliv omkring Tranum. Brugsen Tranum har desuden eget OK-benzinanlæg.

Brugsen Tranum er områdets lokale dagligvarebutik og fremstår topmoderne. Vi er inde i en positiv udvikling, hvor vi nyder godt af opbakning i lokalsamfundet. 

Dagligdagen i butikken

Som salgselev arbejder du fuld tid i Brugsen. Vi vil lære dig, hvordan du bliver en god købmand, der kan skabe salg og indtjening til din butik. Du får lov til at prøve kræfter med det hele – lige fra vareopfyldning i butikken, varebestilling, optimering af lageret, kundeservice på gulvet og i kassen til opfølgning på butikkens nøgletal. Kun din egen nysgerrighed sætter grænsen.

Vi har masser af spændende aktiviteter i gang året rundt. Hver 14. dag kommer der ny avis, som butikken skal stå klar til – og vi laver altid spændende udstillinger op til de større sæsoner, som f.eks. jul, påske, halloween, mv. Vi støtter også op om de aktiviteter, der er i lokalområdet.

I vores butik er vi et team på ca. 22 engagerede kolleger, som arbejder sammen om at skabe lokalområdets bedste dagligvarebutik og arbejdsplads.

Fede skoleophold

I løbet af dine 2 år som elev er du på 9 skoleophold af 1 uges varighed. På skolen lærer du om teorien bag alle de ting I udfører i butikken i dagligdagen – og pludselig giver det mening, hvorfor I gør som I gør. Skoleopholdene er meget andet end at sidde på skolebænken. I kommer bl.a. på besøg i Coops Servicekontor, har en masse fælles aktiviteter og hører oplæg fra forskellige relevante fagpersoner.

På skolen møder du salgseleverne fra alle Coops kæder, og der er rig mulighed for at danne netværk og få en masse nye venner.

Det 9. skoleophold er en studietur til en europæisk storby, hvor I undersøger forskellige butikskoncepter.

Der er fokus på din udvikling

Du får din egen udviklingsplan, og I følger op på, at du når i mål med din læring i butikken. Du får løbende feedback på din udvikling, således vi sikrer, at du bliver rigtig dygtig. Vi forventer af dig, at du er positiv, udadvendt, nysgerrig og villig til at lære en hel masse om salg og drift. Derudover brænder du for kunder og god service – det er dét vi lever af.

Adgangskrav

  • Du har bestået EUD-grundforløb 1+2, EUX eller HHX. Alternativt kan du have en STX/HF/HTX – suppleret med 5 ugers adgangsgivende EUS-forløb.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Uddeler Rasmus Sandal på telefon 9823 5211 – eller kig forbi butikken til en snak.

Stillingen er med opstart fra sommer, men tøv endelig ikke mere at søge, da vi lukker stillingen ned, når den rigtige kandidat er fundet.

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 2. Februar 2025

I Brugsen går vi op I at skabe et Inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

I Brugsen er vi tættere på kunderne
Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv I de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale Initiativer, lokale varer, osv. Og så er vi en vigtig brik i byens liv-vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og hvor vi hjælper hinanden med alle opgaver.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9654a8b3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Brugsen, Stationsvej, 9440 Aabybro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f22ef6b8-181b-4408-8d17-c661b9f4e653

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet