Bliv pædagogmedhjælper i naturskøn vuggestue og skab trygge rammer for de mindste børn

dato

Brænder du for at skabe trygge rammer for de mindste børn – og trives du i et miljø, hvor nærvær, ro og gode relationer er i centrum? Så er det måske dig, vi leder efter.

Grundet opnormering, søger vi en pædagogmedhjælper på 37 timer ugentligt til vores vuggestue, som er en del af Gjøl Skole og SI. Vuggestuen, børnehaven og SFO’en er samlet under ét tag og vi ligger tæt op ad vores skole. Det giver barnet en tryg opvækst med liv og læring samt kendte pædagoger og på sigt lærere. Vi er placeret i naturskønne omgivelser tæt på skov og fjord, som vi gerne bruger som pædagogisk redskab i vores hverdag. Vuggestuen er normeret til 15 skønne børn.

I vores vuggestue arbejder vi ud fra en grundlæggende tro på, at børn udvikler sig bedst i trygge og rolige fællesskaber, hvor de bliver mødt med omsorg, tydelighed og tid. Vi lægger vægt på hverdagsrutiner med plads til leg, fordybelse og nære relationer.

Som pædagogmedhjælper bliver du en vigtig del af børnenes hverdag. Du vil:

  • indgå i det pædagogiske arbejde med fokus på nærvær og børnenes trivsel
  • deltage aktivt i hverdagens rutiner og skabe ro og forudsigelighed
  • samarbejde tæt med pædagoger og øvrige kollegaer
  • bidrage til et positivt og respektfuldt arbejdsmiljø

Vi søger dig, som:
  • er rolig, omsorgsfuld og nærværende i dit møde med børn
  • har lyst til at arbejde med de 0–3-årige og deres udvikling
  • kan samarbejde, arbejde selvstændigt, tage ansvar og bidrage positivt i fællesskabet
  • er stabil og møder både børn, forældre og kollegaer med åbenhed

Erfaring fra vuggestue er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er din tilgang til børnene og lysten til at være en del af vores fællesskab.

Vi tilbyder:
  • en vuggestue med fokus på tryghed, ro og relationer
  • engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • en hverdag med plads til faglig sparring og fælles refleksion
  • gode muligheder for at udvikle dig i jobbet

Lyder det som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

Løn sker efter gældende overenskomst, og ansættelsen er senest pr. 1. marts 2026, men meget gerne før.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SI leder Ida Stidsborg Starcke på telefon 41 91 32 52 efter den 5. januar 2026.

Ansøgningsfrist er onsdag den 21. januar 2026 kl. 12.00. Der forventes at afholdes samtaler tirsdag den 27. januar 2026.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gjøl Skole og SI, Rønnebærvej, 9440 Aabybro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/147e8831-6d4c-4bfd-a4f3-38dea3982936

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet