Lærer til Vedsted Friskole
Har du et hjerte af guld og et glimt i øjet? Så kan det være dig, børn og voksne på Vedsted Friskole savner som ny legekammerat – vi søger en engageret lærer med tiltrædelse pr. 1. januar 2025.
Hvem er vi?
Vi er en mindre friskole i Nordjylland med ca. 60 børn fordelt fra børnehaveklasse til 9. klasse. Som Grundtvig-Koldsk friskole tror vi på, at børn ikke er flasker, der skal fyldes, men bål, der skal tændes. Vi er en prøve- og karakterfri skole, hvor vi ikke afholder nationale tests eller afgangsprøver.
Vedsted Friskole er en skole, der tilrettelægger undervisningen gennem tematiske forløb året rundt, hvilket giver eleverne mulighed for at dykke dybt ned i emner og forstå sammenhænge på tværs af fag. Denne tilgang kombinerer traditionel faglighed med kreativitet og virkelighedsnære aktiviteter, så læringen bliver levende og relevant. Skolen har ni årlige temaer, der skaber en engagerende og meningsfuld ramme for undervisningen, der styrker både fagligheden og elevernes personlige udvikling.
Denne struktur sikrer, at eleverne ikke blot opfylder de nationale læringsmål, men også opnår kompetencer som kritisk tænkning, samarbejde og problemløsning – egenskaber, der er essentielle for fremtidens samfund. Det temabaserede fokus sikrer også en dybere forståelse af komplekse emner, der forbinder teori og praksis på en unik måde, hvilket afspejler skolens vision om at skabe glæde ved læring og styrke elevernes nysgerrighed og kreativitet.
På Vedsted Friskole er kreativitet og fleksibilitet nøgleord. Alle vores klasser er sammenlæste:
- Regnbuen (0.-3. klasse)
- Nordlys (4.-6. klasse)
- Stjerneskud (7.-9. klasse)
Vi har en stærk fællesskabsånd, egen musikskole og kort vej fra idé til handling.
Vi søger en lærer, der kan
- Undervise i fysik/kemi og engelsk (yderligere fag er en bonus)
- Arbejde temabaseret og undervisningsdifferentieret på flere klassetrin.
Vi forventer, at du
- Er dygtig til at improvisere og har en masse kreative idéer.
- Har humor og tager din faglighed alvorligt.
- Deler vores begejstring for retro-indretning og kan holde på en skruetrækker.
- Synger med til morgensang og engagerer dig i fællesskabet.
Vi tilbyder
- En skole med over 130 års historie og stærke traditioner.
- Ualmindeligt gode kolleger og glade børn og forældre.
- Et stærkt fællesskab med stor frihed og tillid.
Praktisk information
- Stillingsomfang: Deltid, beskæftigelsesgrad er afhængig af fag og kompetencer
- Ansættelse: Pr. 1. januar 2025.
- Løn: Ifølge gældende overenskomst.
Sådan søger du
Er du nysgerrig? Kontakt skoleleder Thomas Krogh på 29 48 07 23 for en snak eller en rundvisning. Du kan også læse mere om os på www.vedsted-friskole.dk eller besøge vores Facebook-side.
Send din ansøgning til skoleleder@vedsted-friskole.dk senest fredag d. 13. december 2024. Samtaler afholdes i uge 51.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (10-20 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
VEDSTED FRISKOLE, Terpsvej, 9440 Aabybro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155294