Brænder du for at lave grøn, bæredygtig og økologisk mad – og har du lyst til at skabe små hverdagsøjeblikke af læring og fællesskab sammen med børn? Så er det måske dig, vi søger som vores nye køkkenvært.
Om stillingen
Vi søger en engageret køkkenvært, der kan tilberede sund og velsmagende mad til børn i alderen 0-6 år. Stillingen handler ikke kun om at lave mad – men om at skabe en levende køkkenkultur, hvor børnene bliver nysgerrige på råvarer, bæredygtighed og glæden ved måltidet.
Gjøl Skole og SI er en mindre samdrevet institution med ca. 60 skønne vuggestue- og børnehavebørn. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, fordelt med 30 timer i køkkenet og 7 timer på gulvet sammen med børnene.
Som køkkenvært får du en central rolle i vores hus
- Tilberedning af økologiske og overvejende plantebaserede måltider
- Inddragelse af børnene i køkkenets processer – f.eks. vaske grøntsager, røre i gryder eller dække bord
- Skabe læringsøjeblikke omkring mad, råvarer og fællesskab
- Samarbejde med det pædagogiske personale om at koble køkkenets aktiviteter til børnenes hverdag og udvikling
Vi søger en køkkenvært, der
- har erfaring med madlavning til mange mennesker – gerne i en institution eller kantine
- har interesse for eller erfaring med økologisk, bæredygtig og grøn mad
- kan se værdien i at inddrage børn i processer på en tryg og legende måde
- tager ansvar for hele køkkendriften – fra indkøb til rengøring osv.
- er god til at planlægge og organisere, men også fleksibel, når hverdagen kræver det
- har lyst til at være en aktiv del af vores institutions fællesskab – både i køkkenet og på gulvet
Vi tilbyder
- et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel for børns sundhed, trivsel og læring
- en arbejdsplads med gode måltidsværter og engagerede kollegaer
- et nyetableret køkken med bronze i det økologiske spisemærke
- en hverdag, hvor glæden ved mad og fællesskab går hånd i hånd
Vil du være med til at give børnene smag for livet – både bogstaveligt og i overført betydning?
Så send din ansøgning og CV afsted snarest.
Du er ligeledes hjertelig velkommen
til at kontakte SI-leder Ida Starcke på telefon 41 91 32 52.
Vi forventer at afvikle samtaler torsdag den 25. september 2025.
Ansøgningsfrist
22. september 2025.
Tiltrædelse
1. november 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gjøl Skole og SI, Rønnebærvej, 9440 Aabybro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d6233213-0af6-4e5b-a717-3386e58565a3