Bliv forstander på Aabybro Plejehjem og led en engageret medarbejderstab i meningsfuldt omsorgsarbejde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Forstander til Aabybro Plejehjem

 

Danske Diakonhjem søger pr. 1. november 2024 en erfaren leder med hjertet på rette sted og kvalifikationer til at drive og lede Aabybro Plejehjem på et tydeligt værdigrundlag.

På Aabybro Plejehjem bliver du leder for en stab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, som har fokus på at skabe den bedst mulige hverdag for beboerne. Her er en positiv atmosfære og et godt sammenhold, og hjemmet emmer af aktiviteter og liv, nærhed, hjemlighed og hygge - og alle bidrager aktivt til dette med. Hjemmets vennekreds og frivillige bidrager også til aktiviteter og skaber glæde både for den enkelte beboer og for fællesskabet.

Aabybro Plejehjem består af 45 boliger opdelt i fem enheder, hvoraf to af enhederne er for mennesker med demens. Alle enheder har fælles spise- og opholdsstuer, og hjemmet rummer en fælles dagligstue og et stort fællesareal, som bruges flittigt til fællesspisninger, aktiviteter, hygge, gudstjenester og hvad der ellers falder for.

 

Dit ansvar og dine opgaver som forstander

Som forstander på Aabybro Plejehjem er du ansvarlig for hjemmet som helhed, og du skal drive, lede og udvikle hjemmet. Dit ansvar og dine opgaver vil blandt andet være:

  • At være ansvarlig for ledelsen af hjemmets medarbejdere med uddelegering af ansvars- og beslutningskompetencer samt fokus på faglig udvikling og god personaletrivsel.
  • At være ansvarlig for et godt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere, beboere, pårørende og frivillige.
  • At sikre, at kvalitet i ældreplejen og den sundhedsfaglige kvalitet overholder den til enhver tid gældende lovgivning.
  • At sikre en økonomisk ansvarlig drift.
  • At understøtte og sikre et lærende miljø, hvor der er fokus på udvikling og implementering af både faglige kompetencer og arbejdsgange til gavn for hjemmets beboere

 

Vores forventninger til dig som forstander

Vi forventer, at du er en dygtig og engageret leder, som formår at sætte en fælles retning i krydsfeltet mellem et tydeligt værdigrundlag, lovgivning, økonomiske krav og trivsel blandt både beboere og medarbejdere. 

Du er en god lytter, formidler og sparringspartner i forhold til beboere, pårørende, personale og frivillige samt interne og eksterne samarbejdspartnere, hvor du kan bruge dine kommunikationskompetencer i både skrift og tale. Du sætter pris på en uformel omgangstone og engagerer dig i beboere, pårørende, medarbejdere og frivillige.

Vi forventer, at du har blik for at skabe og vedligeholde en værdibåret kultur, og at du som forstander bærer Danske Diakonhjems værdier og formår at omsætte dem i den daglige ledelse og hverdag omkring beboerne. 

Du skal have en sundhedsfaglig uddannelse, erfaring med ledelse af et plejehjem og/eller relevant viden inden for ældrepleje og sundhed, herunder lovgivningen, som du kan omsætte i praksis og benytte proaktivt i din hverdag.  

Vi tilbyder 

Du vil få et stort ledelsesrum omkring meningsfulde opgaver og kan blandt andet forvente:

  • En spændende arbejdsplads med kvalificerede, engagerede og fleksible medarbejdere.
  • Et personale, der arbejder for at skabe en god og meningsfuld hverdag for beboere med mange oplevelser og aktiviteter.
  • Et bredt og godt samarbejde mellem beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.
  • Et hovedkontor, der kompetent støtter med råd og vejledning om administrative, tekniske og personalemæssige forhold.

 

Mennesket i centrum

Aabybro Plejehjem er en del af Danske Diakonhjem, og afsættet for vores omsorgsarbejde er, at vi: 

  • Betragter ethvert menneske som unikt, skabt og værdifuldt
  • Styrker det enkelte menneskes identitet og ligeværd
  • Respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis
  • Imødekommer det enkelte menneskes behov for både fysisk, psykisk, social, kulturel og åndelig omsorg
  • Giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.

 

Det praktiske

Forstanderstillingen ønskes besat den 1. november 2024.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte nuværende forstander på Aabybro Plejehjem, Gitte Olenius, giol@diakon.dk, tlf.: 24 80 27 35.

Ansøgning, CV og relevante bilag indsendes senest den 18. september kl. 12.

Der afholdes 1. runde ansættelsessamtaler den 20. september og 2. runde ansættelsessamtaler d. 27. september.

 

Læs mere om Danske Diakonhjem: https://www.diakonhjem.dk/

Læs mere om Aabybro Plejehjem: https://www.aabybro-plejehjem.dk/ 

Se mere fra hverdagen på hjemmet på Facebook: https://www.facebook.com/Aabybroplejehjemdanskediakonhjem

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aabybro Plejehjem, Vestergade, 9440 Aabybro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6111135

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet