Bliv assisterende leder på Aabybro Plejehjem og styrk udvikling og trivsel

dato

Vi søger en assisterende leder, der kan bistå plejehjemslederen.
Vi søger en assisterende leder, der vil være med til at udvikle plejehjemmet i tæt samspil med plejehjemslederen og medarbejderne.

Aabybro Plejehjem er et plejehjem hvor det handler om at skabe tryghed, nærvær og et godt hverdagsliv, hvor beboerne oplever plejehjemmet som deres hjem. Vi tror på, at trivsel og livskvalitet opstår i et miljø, hvor omsorg, selvbestemmelse og meningsfulde aktiviteter går hånd i hånd.
Vi har 45 boliger som er delt op i 5 afdelinger, hvoraf 2 er demensafsnit.

Din rolle
Som assisterende leder bliver du plejehjemslederens nærmeste sparringspartner og en central drivkraft i både daglig drift og udvikling.

Du får selvstændigt ansvar og stor indflydelse – særligt inden for

  • Kvalitetssikring og faglig udvikling
  • Struktur, processer og procedurer
  • Ressourcestyring og driftsoptimering
  • Arbejdsmiljø og trivsel
  • Opfølgning på sygefravær
  • Kompetenceudvikling og læringskultur

Du arbejder aktivt med personcentreret omsorg og deltager i beboerkonferencer, triagemøder og den løbende udvikling af vores faglige praksis.

Vi søger dig, der
  • Har en sundhedsfaglig uddannelse
  • Har tydelige lederkompetencer og ansvarsfølelse
  • Arbejder struktureret og kan understøtte implementering
  • Har solid faglig viden og nysgerrighed, og kan facilitere faglig udvikling på området
  • Kommunikerer klart og skaber naturligt følgeskab
  • Tør udfordre praksis og gå forrest i forandringer
  • Møder beboere og pårørende med anerkendelse, respekt og nysgerrighed
  • Kendskab til KMD Nexus er en fordel, men ikke et krav

Du skal kunne balancere drift og udvikling og trives med blandede opgaver og praktisk og nærværende ledelse i det daglige.

Dine opgaver vil blandt andet være
  • Afholde MUS- og omsorgssamtaler i samarbejde med plejehjemsleder
  • Understøtte og koordinere oplæringsvejledere og elever
  • Samarbejde tæt med vagtplanlægger om daglig og langsigtet planlægning
  • Sikre systematisk opfølgning på kvalitet, dokumentation og arbejdsmiljø
  • Være understøttende på videre implementering af ældreloven

Hvis du vil være med til at forme Aabybro plejehjem med fokus på kvalitet, trivsel og værdighed, så glæder vi os til at høre fra dig.
Stillingen er på fuld tid og lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og principper for ny løn.

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte plejehjemsleder Camilla Vinther på telefon 41 91 37 51.

Ansøgningsfrist
Mandag den 8. juni 2026.
Der forventes at afholdes ansættelsessamtaler i uge 25.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aabybro Plejehjem, Vestergade, 9440 Aabybro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7efa64e3-72f5-4640-8f1f-ceadcab1cbc9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet