Birthe og Anders har drevet bageri siden 1987: "Vi bager alting med hjerte og hånd"

Efter at have erhvervet Biersted Bageri i december 1986, tog Birthe og Anders over den 1. maj 1987 (Foto: Jens Morten, arkivfoto)
Profilbillede
dato

Siden 1987 har Birthe og Anders Olesen været en fast bestanddel i Aabybro's bagerscene. VORES Aabybro og Birthe Olesen giver dig i denne artiklen historien om deres rejse gennem årene, der har bragt dem til hvor de er i dag.

"Min mand, Anders, sagde til sin mor, at han ville købe Biersted Bageri," fortæller Birthe og tilføjer:

"Hun sagde, at hvis han kunne låne penge til det, ville hun arbejde for os det første år gratis, samtidig med at hun passede sit rengøringsjob på Biersted Skole."

Den beslutning blev startskuddet til en lang og berigende rejse inden for bagerfaget.

Efter at have erhvervet Biersted Bageri i december 1986, tog Birthe og Anders over den 1. maj 1987. Det var starten på en periode med hårdt arbejde og dedikation til at opretholde bageriets renommé. Fra 1987 til 1996 drev de Biersted Bageri, før de solgte det og flyttede til Aabybro.

"Vi drev Biersted bager fra 1987-1996, hvor vi boede i lejligheden ovenpå i mellemtiden. I 1988 købte vi bageriet i Vestergade af Christian Nielsen og hans kone, som så blev til Vestergades Bageri."


Birthe udlært, sammen med bagermester Helge Havbo, Mundelstrup bageri (Foto: Privatfoto)

Familieforøgelse og flytninger
Men så begyndte familieforøgelsen hos familien Olesen:

"Vi fik vores ældste søn, Mathias, i 1994 og i 1996 solgte vi så Biersted Bageri, overtog Vestergades Bageri og flyttede derfor også til Aabybro på Fasanvej, hvor vi havde nogle gode år. Vores datter, Caroline, kom til verden i 1997 og vores yngste søn kom til verden i 2001."

Men huset på Fasanvej blev også for småt, og derfor var familien forbi Blåbærvej, inden de i 2012 endte i en nedlagt landejendom på Rævhedevej, hvor der var plads til at både Birthe, Anders og deres børn kunne slå deres folder, med alle deres fritidsaktiviteter.

I 2007 besluttede parret sig for, at drage videre fra Vestergades Bageri, og de tog derfor fat i Kaj Vejrum, der havde Åbybro Bageri.

"Fra 1996-2007 drev vi Vestergades bageri, Da det så begyndte at kræve for meget vedligeholdelse, besluttede vi os så for at spørge Kaj Vejrum om ikke det var på tide at han solgte Åbybro Bageri til os. Det krævede lidt overtalelse og forhandlinger, før handlen gik på plads og at vi så blev lejere i Østergade. Bageriet skulle renoveres, så det kom til at passe med, hvad vi gerne ville med bageriet."

Den 6. december 2007 åbnede de dørene til deres nyrenoverede bageri og butik på Østergade, og resten er historie.


Aaby-bageren på Østergade 10, som vi kender den i dag (Foto: Aaby-bageren)

En elsket bagerbutik
I dag tilbyder Aaby-bageren et omfattende udvalg af friskbagte varer, fra rundstykker til specialbrød, og deres konditor står for de finere kreationer som dåbskager og bryllupskager.

Birthe spiller en alsidig rolle, der spænder fra smørrebrødssmøring til småkageproduktion og administrativt arbejde. Anders har så at sige hænderne i dejen, og arbejder tæt sammen med både bagersvend og konditor.

"Vi lægger stor vægt på kvalitet og håndværk," siger Birthe og tilføjer:

"Vores mål er at levere produkter af høj kvalitet, og vi mener, at vores priser afspejler værdien af vores håndværk."

Birthe og Anders Olesen er ikke blot bagere - de er fortællingen om vedholdenhed, passion og kærlighed til deres håndværk og det lokalsamfund, de tjener. 

Budskabet er simpelt: “Vi bager alting med hjerte og hånd, derfor er vores produkter "Bagt med kærlighed".”

Du finder meget mere om Aaby-bageren på deres Facebookside, eller ved at besøge bageren på Østergade 10.


Avisudklip fra 1987 (Foto: Jens Morten, arkivfoto, privat)

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Aaby-Bageren