Bilist uden kørekort anholdt i Aabybro efter dramatisk flugt

dato

Kort før midnat mandag aften blev en bilist, der kørte ad Omfartsvejen mellem Kaas og Aabybro, standset af politiet. Bilisten var påvirket af euforiserende stoffer og forsøgte at slippe væk, da politiet blinkede ham ind til siden.

Flugten endte i Aabybro, hvor bilisten smed bilen ved en bygning og forsøgte at gemme sig i et buskads. En politihund snusede sig frem til bilisten, som derefter blev anholdt.

Bilisten blev sigtet for narkokørsel og forklarede, at han havde røget hash. Det viste sig desuden, at bilisten ikke havde noget kørekort.

Kilde: Nordjyllands Politi