På Aabybro Skole søger vi en ambitiøs og relationsstærk afdelingsleder til vores specialområde CTU. Vi søger en leder med et solidt specialpædagogisk fundament, som brænder for at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børn med særlige behov, og som kan sætte retning for både elever og medarbejdere.
Som afdelingsleder får du ansvar for skolens specialområde fra 0. til 10. klasse og special SFO. Du bliver en central del af skolens samlede ledelsesteam. Du skal stå i spidsen for den fortsatte udvikling af et stærkt specialpædagogisk tilbud med fokus på høj kvalitet, trivsel, læring og deltagelsesmuligheder for alle elever.
Du bliver leder for engagerede lærere og pædagoger med stor faglighed og erfaring. Vi forventer, at du er tæt på kerneopgaven og kan understøtte medarbejdernes praksis gennem sparring, faglig ledelse og tydelige prioriteringer.
Samtidig skal du navigere sikkert i samarbejdet med forældre, PPR, familieafdeling, eksterne samarbejdspartnere og øvrige interessenter omkring elevernes udvikling og trivsel.
Vi søger en leder, der
- Har stærke specialpædagogiske kompetencer og erfaring inden for specialområdet.
- Har indgående kendskab til børn med særlige behov og de pædagogiske, didaktiske og relationelle indsatser, der understøtter deres udvikling.
- Kan omsætte specialpædagogisk viden til konkret praksis og skabe udvikling i læringsmiljøerne.
- Er synlig, nærværende og tydelig i sin ledelse.
- Kan skabe følgeskab gennem tillid, dialog og klare forventninger.
- Har stærke relationelle kompetencer og kan samarbejde professionelt med både medarbejdere, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere.
- Arbejder systematisk og struktureret med opfølgning, koordinering og udvikling.
- Har blik for både den enkelte medarbejder, elevgruppen og den samlede organisation.
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet lærer, pædagog eller har anden relevant uddannelsesmæssig baggrund.
- Har erfaring fra specialområdet.
- Har en lederuddannelse og har ledelseserfaring.
- Har erfaring med tværprofessionelt samarbejde.
- Har gode kommunikative kompetencer både mundtligt og skriftligt.
- Kan arbejde databaseret og anvende viden om elevers progression og trivsel i udviklingen af området.
Vores specialområde er en vigtig del af skolens samlede fællesskab. Vi arbejder målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder, læring og trivsel for elever med særlige behov gennem stærke faglige fællesskaber, professionelle relationer og et tæt samarbejde med familierne.
På Aabybro Skole tror vi på, at alle børn er vores børn og ingen står alene med en faglig eller pædagogisk opgave. Vi tror på, at både børn og voksne udvikler sig bedst i stærke fællesskaber præget af nysgerrighed, faglighed og høje forventninger.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt lederjob med stor betydning for børn og familier.
- Dygtige og engagerede medarbejdere.
- Et stærkt og velfungerende ledelsesteam.
- Mulighed for at sætte et tydeligt præg på udviklingen af specialområdet.
- En skole med moderne rammer og høje ambitioner.
- Et arbejdsmiljø præget af tillid, humor og samarbejde.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Majbritt Krogsgaard på telefon 20 44 11 84 for yderligere oplysninger om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Læs mere om Aabybro Skole på www.aabybroskole.dk
Løn- og ansættelsesforhold i henhold gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation og efter principperne for lokal løndannelse. Der bliver indhentet børneattest i forbindelse med ansættelsen¨
Første samtale er planlagt til den 22. september 8.00-12.00 og anden samtale afholdes den 25. september 11.00-15.00.
Ansøgningsfrist:
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest fredag, den 18.september 2026 kl. 12.00
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Jammerbugt Kommune, Toftevej, 9440 Aabybro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b61242cf-a7c0-485a-bf6c-dbccc024654c