Aabybro IFs nye svømmere fik sig en god oplevelse

Foto: Aabybro IF Svømning // Rasmus Grøn.
Profilbillede
dato

7 svømmere fra Aabybro IF stillede søndag til start, til det andet af fire begynderstævne i denne sæson.
Der var masser af smil og højt humør, da Aabybro Svømmeklub tog til svømmestævne i Vadum søndag d. 14. november. 
Stævnet hedder begynderstævne og er et stævne, som afvikles fire gange pr. sæson i samarbejde med andre klubber fra Nordjylland

Til stævnet deltog over 80 svømmere, heraf var 7 svømmere fra Aabybro og de resterende var fra Brønderslev, Aars, Jarl, Nørresundby, Aalborg, Hjørring.

”Det har været en super god dag med masser af flotte tider samt rigtig mange flotte præstationer og en masse nye svømmere i vandet. De har fået en flot medalje og nogle oplevelser, som de kan fortælle om i skolen i denne uge!” siger svømmeskoleleder i Aabybro Svømmeklub, Rasmus Grøn.


Foto: Aabybro IF Svømning / Rasmus Grøn

Kilde: Rasmus Grøn, Svømmeskoleleder Aabybro IF