Aabybros dygtige 1. hold, som spiller i Serie 1, har fået en ny talentfuld spillende assistent. Det er Andreas Østergaard, som har spillet i flere år på Danmarksserie-niveau, der skal være assistent træner.
Med sin erfaring inden for fodbold på højt plan er Andreas Østergaard i stand til at dele sin viden og erfaringer til alle de unge spillere på Aabybros første holdet.
Claus Thomasen, som er hovedtræner for holdet siger: ”Det er med stor glæde, at vi kan præsentere Andreas Østergaard”.
Han fortsætter senere; ”Med Andreas får vi en stor kapacitet ind omkring holdet med mange års erfaring fra Danmarksserie-niveau, og som kan dele ud af sine erfaringer og dermed forstærke vores unge trup.”
Andreas Østergaards titel er spillende assistent, men på grund af en knæskade er han dog ikke klar til at spille endnu, så lige nu er han bare assisterende træner for holdet.
Andreas Østergaard er også meget stolt over nu at være blevet spillende træner i Aabybro IF.
I et interview forklarer han: ”Efter at være tilflyttet til Aabybro, så er jeg utrolig stolt over at kunne få muligheden for at være spillende træner i Aabybro IF."
Andreas Østergaard er en ambitiøs mand og vil uden tvivl kunne gavne det allerede dygtige Aabybro hold.