17 svømmere fra Aabybro udtaget til DGIs Landsmesterskab

Holdet med de 17 svømmere, sammen med deres trænere. Alle svømmere blev udtaget (Foto: Aabybro Svømmeklub)
dato

Af: Aabybro Svømmeklub

17 deltagere stillede op fra Aabybro og alle 17 blev udtaget.

I weekenden 14. og 15. januar løb DGI Landsdelsmesterskaber Nordjylland af stablen i Aars. Aabybro stillede med 17 svømmere blandet i aldersgrupperne.

Aabybro tog ud over en masse gode tider nemlig hele 49 medaljer, heraf 26 guld, 11 sølv og 12 bronze


Aabybros holdkapper præsterede også flot. Her ses Christian Abrahamsen, Luna Kristensen, Sebastian Saugbjerg og Sofie Jeppesen efter de vandt medaljer i holdkap (Foto: Aabybro Svømmeklub)

Stævnet afholdes for at finde de 7 bedste i hver årgang, der udtages til Landsmesterskaberne, der kaldes LM. Udover Nordjylland, laver de andre landsdele en lignende udtagelse. Svømmerne skal derefter kæmpe om at blive Landsmester ved et stort stævne i Vejle.

”Vi er utroligt stolte over det flotte stævne det blev!” udtaler cheftræneren Stefan Stenberg.

”Alle vores svømmere kvalificerede sig til Landsmesterskaberne, der afvikles i Vejle i marts måned - det er da bare for sejt! Vi har fået en række af gode tider med os – faktisk svømmer vi så hurtigt, at flere af vores svømmere er tæt på at slå nogle af de ældste klubrekorder tilbage fra 80’erne og 90’erne. Det tegner godt for foråret!”


Stævnet favner voksne og børn. De yngste deltagere havde også et rigtig godt stævne. Her er Darya Azadi, Mahtob Azadi og Rikke Lund (Foto: Aabybro Svømmeklub)

Kilde: Stefan Stenberg
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.